Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

21 Gnidning, afhænger af det Legemes Natur, med hvilket det gnides. Dette opdagede Canton (1753), og Wilck.e fandt (1758), at altid naar to Legemer blive gnedne mod hinanden, faar det ene Legeme den ene Art Elek- tricitet, det andet den anden Art; Ledere maa være isolerede (paa et Glashaandtag) under Gnidningen. De to Elektricitetsarter benævnes positiv og negativ Elektricitet, og det er vedtaget, at den Elektricitet er positiv, som blankt Glas faar ved Gnidning med Tøj, og den Elektricitet negativ, som Ebonit faar ved Gnidning med Skind. Det skal senere ved et Forsøg blive godtgjort, at de modsatte Elektriciteter, som udvikles ved Gnidning, ere ligestore. Nærmere Undersøgelser have derpaa vist, at Legemerne kunne opstilles i Rækkefølge, saaledes at et Legeme bliver positiv ved Gnidning med et, der staar længere frem i Rækken, og dette bliver da negativ elektrisk; Udviklingen af Elektricitet er desto større, jo længero de to Legemer ere fjernede fra hinanden i Rækken. Michael laraday’s Række sér saaledes ud: Katte- og Bjørne- Bjærgkrystal Haanden skind Flintglas Træ Flonel Bomuld Lak Elfenben Lærred Metaller Pennepose Hvid Silke Svovl. Riess har i denne Række ændret de 3 sidste Led til: Guld, Sølv, Kobber, Kautschuk, Schellak, Svovl, Gutta- perka, »elektrisk Papir«, Collodium. Mange have tidligere opstillet saadanne Rækker, men de stemme ikke fuldstændig overens, om der end er visse Resul- tater, der gaa igjen overalt. Grunden til Afvigelserne er den ofte overordentlig ringe Udvikling af Elektricitet i Forening med de forholdsvis store Forandringer i Legemernes elektriske Forhold, som ydre Omstændigheder kunne fremkalde; der skal herpaa nævnes et Par Exempler. Idet man ved det gnidende Legeme forstaar det med den mindste Flade, der kommer i Berøring med forskjellige Dele af den større Flade paa det andet Legeme, det gnedne, fandt man at for to Stykker aldeles ens Glas blev det førstnævnte positiv, det sidste negativ (om-