Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

28 vendt naar det gnedne Legeme først havde været opvarmet), hvorimod det omvendte var Tilfælde med røde Silkebaand; naar et varmt Baand blev trukket frem og tilbage over et koldt, der altsaa da var det gnidende Legeme, blev det første negativ elektrisk. — Hvad to ellers ens, men forskjelligt far- vede Legemer angaa, saa viste det sig, at forskjellig farvet Silke og Uldtøj saavelsom Glas altid blev elektrisk paa samme Maade. Dette opdagedes paa følgende ejendommelige Maade i Midten af forrige Aarhundrede: En Mand, der skulde bære Sorg havde trukket nogle sorte Silkestrømper over hvide, men ved at trække de sorte af, viste der sig elektriske Gnister og en kjendelig Tiltrækning; den hvide Strømpe viste sig ved.en nærmere Undersøgelse altid at være positiv. — Et hvidt Baand bliver positiv ved Gnidning med et sort nyt; men er det sorte brugt, og det hvide Baand varmt, bliver dette negativ elektrisk. Opvarmet Skrivepapir bliver, gnedet med Metal, negativ, men er Metallet blankt poleret, positiv elektrisk. Af saadanne Forhold kan der anføres en Mængde. I Alminde- lighed vil en Opvarming flytte Legemet frem eller ned i Rækken, mod den negative Ende. Hvad Glas, som jo spiller en større Rolle, angaar, saa har Overfladens Beskaffenhed stor Indflydelse i de herhen hørende Forhold. T ranklin skjelner imellem en frisk Overflade, som ubrugt Glas har i nogen Tid efter dets Forfærdigelse, en gammel Overflade, der dannes ved Atmosphærens Indvirkning eller hurtigere ved Gnidning, og en mat Overflade, som Glas faar ved at slibes med Smergel eller Sand. Glas med frisk Overflade bliver kun svagt elektrisk, og er forholdsvis godt ledende; gamle Glasoverflader blive positiv elektriske ved Gnidning med de fleste Legemer og ere meget slet ledende; matte Glasplader lede derimod temmelig godt og blive negativ elektriske ved Gnidning med mange Legemer. Gnides en blank Glas- plade med en mat, bliver den første positiv, den sidste nega- tiv elektrisk. Den ved Gnidningen udviklede Elektricitets Mængde er efter Peclets Undersøgelser (1834) uafhængig af den Hastig- hed, hvormed Gnidningen foregaar, og ud over en vis Grændse