Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

37 sen, kan man med Prøveskiven vise, at den kun er elektrisk paa den ydre Overflade, ikke paa den indre, men krænges saa Posen ved Hjælp af s og skifte Overfladerne, og der er da igjen kun Elektricitet paa den nye, ydre Overflade. Hvad Isolatorer angaar, saa kan Elektriciteten dér ugsaa findes i det Indre. Holder man saaledes en Harpixkage i længere Tid i Berøring med en stærkt ladet, positiv elek- trisk Leder, og derpaa gnider den med et Stykke Katte- skind, indtil den paa Overfladen er negativ elektrisk, vil den nogle Minuter senere blive uelektrisk paa Overfladen og nogen Tid efter positiv elektrisk; den positive Elektricitet, hvormed Kagen oprindelig var ladet, og som trængte ind i dens Indre, er altsaa kommen ud paa Overfladen, hvor den først har neu- traliseret den negative, og derpaa gjort Overfladen positiv elek- trisk. Andre Exempler ville blive nævnte senere. 29. Loven for elektriske Tiltrækninger og Frastød- ninger. To elektriske Partikler tiltrække eller frastøde hinanden paa Grund af de indeholdte Elektriciteter med en Kraft, der er proportional med Produktet af Elektricitetsmængderne og omvendt proportional med Afstandens Kvadrat. Denne Sætning har Coulomb Torsionsvægt, derersaaledes indret- tet: En cirkulær, cylindrisk Glas- kasse har i Laaget to Gjennemborin- ger, hvoraf én i Midten, og deri er indkidtet et langt lodret Glasrør, i hvis øverste Munding er indsat et lille Messingrør, dækket med en inddelt Plade; igjennem et Hul i denne gaar en foroven til en Knap be- fæstet lang, fin Metaltraad, der i sin nederste Ende bærer en tynd, vand- ret Schellakstang; paa dennes Ende- punkter sidde henholdsvis en forgyldt Hyldemarvskugle og en Modvægt. godtgjort ved Hjælp af en Fig. 34. Til Knappen er fæstet en Viser, der kan bevæges henover den inddelte Messingplade. Den anden Gjennemboring i Glaslaaget