Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

60 der let kan paavises. Luftelektriciteten maales saaledes: Et Guldblad-Elektroskop har istedetfor en Metalkugle en Kobber- stang, hvortil der er befæstet den ene Ende af en lang Metal- traad, i hvis anden Ende der sidder en Messingkugle; skydes denne tilvejrs, gjøre Bladene et Udslag og det desto større, jo højere Kuglen stiger. Elektriciteten, der fremkalder Udslaget, findes i Atmosphæren og opstaar ikke ved Gnidning af Kuglen imod Luften, thi der kom intet Udslag, naar Kuglen kastedes vandret ud. Naar Vanddampene ved deres Fortætning danne Skyer, blive disse ladede med den tilstedeværende positive Elektricitet, der kan bevæge sig i Skyen som i en metallisk Leder; tillige kan Atmo- sphærens Elektricitet eller en elektrisk Sky virke fordelende paa Elektriciteten i en Sky, og deles Skyen ved Vinden eller paa anden Maade i to eller flere Dele, faa disse mindre Skyer for- skj ellige Arter af Elektricitet, saa at der kan slaa Gnister over imellem Skyerne indbyrdes og imellem en Sky og Jorden, i hvilken sidste den elektriske Sky fremkalder en Fordeling; disse Gnister kaldes Lyn og det er den sidste Slags Lyn, der ere farlige (Lynet slaar ned), idet de kunne tænde Ild og dræbe eller i alt Fald for en Tid lamme et Menneske, de træffe. Naar Lynet slaar ned, skér det navnlig i de bedst ledende Legemer og fremspringende Dele som Bakker, Træer etc. Tordenen er den Lyd, der ledsager Lynet, ligesom en elektrisk Gnist er ledsaget af et Smæld; Tordenen er dog langvarig og »rullende« paa Grund af Lydens Tilbagekastning fra Skyerne, og fordi der i Reglen dannes flere Gnister paa en Gang. Tordenen skyldes altsaa den pludselige Opvarmning af Luften. Da Lyden forplanter sig med en Hastighed af noget over 1000' i Sekundet, kan man finde, »hvor langt Lynet er borte«, ved at multiplicere 1000 med Antallet af Sekunder, der ligger imellem det Øjeblik, man ser Lynet, og det, man hører lordenen. Franklin har først (7. Nov. 1749 i Philadelphia) paavist den fuldstændige Lighed imellem den elektriske Gnist og Lynet og opfordret til Foretagelse af Forsøg derover. Franskmanden D al i - bard gjorde dette efter Franklins Anvisning, idethan i en Ilave i Nærheden af Paris oprejste en Jærnstang, der foroven endte i en Spids, forneden var isoleret fra Jorden, og havde en Højde