Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
61 af 13 Meter. Da under en Storm den 10. Maj 1752 Skyer trak hen over Stedet, kunde man i Løbet af et Kvarters Tid trække stundom meget lange Gnister af den nederste Ende af Stangen. Ubekjendt hermed gjorde Franklin en Maaned senere et lignende Forsøg, men benyttede en Drage, der endte i en Metalspids; Snoren, der førte op til Dragen, var gjort fast i en Nøgle, hvori der var bundet et Stykke Silketøj, som var fastgjort i et Træ. I Begyndelsen iagttog Franklin Intet trods et stærkt Uvejr, men da der saa faldt nogen Regn, blev Snoren fugtig, og han kunde trække Gnister af Nøglen. »Kornmod« og »Sildeglimt« ere fjærne Lyn i Horisonten. Lynets Farve er blændende hvid i Atmosphærens lavere Egne, men violet i de højere Regioner. Undertiden mærkes der i stor Afstand fra det Sted, hvor Lynet slaar ned, et stærkt, undertiden dødeligt Stød, et Bag- slag, der hidrører fra, at naar Skyens Elektricitet har neu- traliseret sig med den i Jorden tiltrukne Elektricitet, vender Jorden pludselig tilbage til den neutrale Tilstand, og den der- ved foraarsagede, hurtige Bevægelse af Elektriciteten i Jorden fremkalder Bagslaget. Ved Lynaf lederen, opfunden af Franklin, beskytter man Bygninger etc. imod Lynets ødelæggende Virkninger. Den be- staar af en Metalstang, der føres op langs Bygningen og foroven ender i en Platinspids, medens den med sin nederste Ende gaar ned i et vandførende Lag i Jorden. Den ved Fordeling i Lynaflederen tiltrukne Elektricitet vil da som Regel strømme over imod Skyen og neutralisere dens Elektricitet, og skulde Lynet slaa ned, gaar det kun langs Metalstangen. En Lyn- afleder regnes at kunne beskytte Rummet indenfor en Kegle- flade, hvori den er Axe, og hvis Grundflades Radius er det dobbelte af Lynaflederens Højde. St. Elmsild ere smaa Lysbuske, der i Mørke vise sig paa fremstaaende Gjenstande (Masterne paa et Skib, Heste- øren etc.). De skyldes en jævn Udstrømning af Elektricitet, naar Luften er meget elektrisk. 47. Nordlys ere Lysninger i Atmosphæren, der vise sig mest pragtfulde i de arktiske Egne, men ogsaa iagttages under