Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

62 lavere Breddegrader. Paa disse sidste sés Nordlyset i Almin- delighed som en lysende Bue (mod Nord paa den nordlige, mod Syd paa den sydlige Halvkugle) med Enderne støttede til Horisonten og altsaa begrændsende et paa denne hvilende Fig. 49. mørkt Segment; den lyse Bue er i en stadig Bevægelse i radiær Retning, dens Farve er hvid, men der udsendes hyppig røde og grønne Straaler opefter paa Himlen, og disse Straaler have Retning henimod et Punkt udover Zenith, nemlig det Punkt, hvor Inklinationsnaalens Forlængelse skjærer Himmel- kuglen, og hvor Kronen dannes. I de arktiske Egne iagttages Nordlysene under højst for- skjellige Former. Simplest viser det sig som en hvidlig Lys- ning som begyndende Dagslys over en Del at Himlen og alt- saa med den øvrige Del som mørke Flader; Lysningen kan være saa stærk, at man kan sé Bjærge i flere Miles Afstand, og den sér ud, som om den hidrørte fra en Lyskilde udefra, der sendte sine Straaler igjennem Atmosphæren som Sol- og Maanelys. Det viser sig ogsaa undertiden som Lyspletter om- kring paa Himlen, idet Lyset synes at straale ud fra disse Pletter selv, eller som lysende Baand, der i Reglen gaa i magnetisk Øst og Vest med en skarp Kant forneden, men ud- svømmende Rand foroven, undtagen naar Baandet gaar igjennem