Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

63 Zenith, thi da ere begge Rande lige skarpe. Saadanne Baand vise sig, naar de ere stærkt udviklede, som folderige Tæpper, der ere i en stadig Bevægelse med Bølger i vandret og i lod- ret Retning og udsende Straaler imod det magnetiske Zenith, saa at det Hele kan faa et vifteformigt Udseende. Smukkest sés Nordlyset som en Mængde Straaler paa for- skjdlige Dele af Himlen og med Retninger op imod det mag- netiske Zenith, hvor Kronedannelsen sker; dette Punkt selv er i et lille mørkt Felt omgivet af en stærk Lysbevægelse. Jo stærkere og smukkere Nordlyset er, desto kortere varer det i Almindelighed. Den store Bevægelighed i Nordlysene er karakteristisk for dem i de arktiske Egne, ligesaa den Om- stændighed, at de der naa ned ti] Atmosphærens laveste Regioner. Edlund har forklaret Nordlyset paa følgende Maade: Jordmagnetismen inducerer ved Jordens Axeomdrejning en Strøm af Elektricitet, der gaar fra Jorden opefter i Atmosphæren, medens Jorden bliver tilbage med negativ Elektricitet; ved Æquator gaar Strømmen lodret opefter, men paa Steder med højere Bredder gaar Strømmen skraat opefter, i nordlig Ret- ning paa den nordlige, i sydlig Retning paa den sydlige Halv- kugle, og jo længere man kommer fra Æquator, desto svagere er den opad gaaende Strøm, ja i arktiske Egne gaar Strømmen af positiv Elektricitet ned imod Jorden og frembringer da de Lysphænomener, vi kalde Nordlys; Strømmen gaar ned imod Jorden i bestemte Egne, et No rd lysbel te, som efter Ed- lunds Theori har sit Midtpunkt imellem Jordens magnetiske og geographiske Poler. Erfaringen viser ogsaa, at der strækker sig et saadant Belte igjennem Hudsonsbugten, Syd-Grønland, Spitsbergen og videre temmelig langt mod Nord og saa tilbage. Befinder man sig altsaa Nord for dette Belte, har man Nord- lysene imod Syd, og i selve Beitet har man dem i begge Ret- ninger. — Skér Udladningen af Luftens positive og Jordens negative Elektricitet ikke som nævnt ved en jævn Strøm, kan den ske som Gnist, Lynet; dette opstaar hyppigere i de æqua- toreale Egne. 48. Elektricitetens Forplantnings hastighed. Kirchhoff har ad theoretisk Vej godtgjort, at Elektriciteten forplanter sig med samme Hastighed som Lyset, altsaa cr. 40500 Mil i Se-