Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1912
Sider: 37
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
„Ori-
ginalerne“
enheden ved Hjælp af Guldmønt-Vægten. Fremgangsmaaden er følgende:
Han vejer bestemte Rumfang af Vand saa nøjagtigt som muligt, beregner
heraf, hvad en Kubikfod Vand i rinlandsk Maal vejer, og udtrykker
denne Vægt ved Guldmønt-Vægten. Herved vil efter Snellius’ Mening
Foden være umisteligt angivet for en lang Fremtid, da han mener at
kunne gaa ud fra, at Guldmøntens Vægt holder sig uforandret. Han gør
dernæst Rede for sine Forsøg over Vejning af Vand og angiver en Ku-
bikfod Vands Vægt baade af destilleret Vand, Regnvand og Brøndvand.
Der er en paafaldende stor Forskel paa de to sidste, og hans Vejninger
kritiseres af Rømer i Adversaria’); Kritiken slutter med at fastslaa:
„Altsaa Snellius’ Eksperimenter er i det Hele ikke nøjagtige, hvad man
ikke kan undres over, naar man undersøger hans Metode.“ Ole Rømer
har rimeligvis søgt til „Eratosthenes Batavus“, der var et Standard-Værk,
hvad Opmaaling angaar, i Anledning af, at han var delagtig i Udførelsen
af den Opmaaling af Landet, hvis Resultater gengives i ovennævnte
„Matriculrøgning“ af I. Dinesen. Det har da været naturligt for ham
som for Snellius at tænke over, hvorledes Længdeenheclen kunde be-
vares for Efterverdenen. Da nu Snellius’ Udførelse af sin Idé ikke syntes
Rømer heldig, har han søgt andre Veje, som det spores i Dinesens Be-
retning og har søgt til Tanken om Sekundpendulet, men som vi skal
se, har denne Løsning heller ikke kunnet tilfredsstille liam, og derfor
er der kun Spor af Tanken tilbage, dels hos ham i Adversaria, dels i
udførligere Form hos den mere ukritiske Dinesen.
Vi har nu set, at den Tanke, at sikre Længdeenhedens Definition
for Efterverdenen hos enkelte medfører Tanken om at knytte Vægt og
Længdeenhedsdefinitionerne sammen, samt at Snellius giver en Metode
til denne Sammenknytning. Ole Rømers videnskabelige Dannelse og
praktiske Sans viser sig da ved:
at han ogsaa har Idéen til Sammenknytning af de to Definitioner,
at han kan kritisere Snellius’ Udførelse af Idéen, samt
at han bestemmer Sammenknytningen saaledes, at han virkelig kan rea-
lisere den i Praksis, saaledes som hans „Originaler“ udviser. Da man
i Frankrig mere end 100 Aar senere grundlagde Metersystemet,
knyttede man Længde og Vægtenhed sammen efter samme Princip
som Rømer i 1683.
Danmark blev altsaa et Foregangsland paa dette Omraade, og som
det var Rømer, der var Ophavsmand til disse vigtigste Bestemmelser i
Loven, saaledes blev det ogsaa ham, der fik største Delen af Arbejdet
med at føre den ud i Livet.
Regeringen gaar hurtigt frem med Ordrer, der tilstræber Lovens
Fuldbyrdelse. Den 23. Juni 1683 faar Kommissarierne for Maal og Vægt,
0 Adversaria S. 120.