Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

universelle Fod og tillige en Angivelse af dennes Længde i Forhold til Pariser foden, Angivelser, som man senere savnede her i Landet, da „Adversaria“ laa upaaagtet paa Biblioteket, og „Rømers Alen“ var i Uoverensstemmelse med Justervæsenets Etaioner. Tillige sporer man paa samme Side, at Rømer ikke blot har vidst, at Pendul- længden varierer med Temperaturen, men. ogsaa at han har fundet denne Variation; der henvises til Blad 68 i Adversaria. Han beregner der Sekundpendulets Forandring i Længde ved Opvarmning paa Grund- lag af nogle Forsøgsresultater, der anføres umiddelbart forud. Han an- Ole Rømers giver der, at han den 12. Decbr. 1692 „trey heller fire Gange“ har fundet Beste™melse Længdeudvidelsen ved 240 Opvarmning for Stænger af forskelligt Materi- udvide|se8. ale, der var 3 Fod lange, og hvis Tværsnit var et Kvadrat med Side koefficient. En Jernstangs Udvidelse angives under disse Forhold til og paa Grundlag heraf beregnes, at Sekundpendulet af Jern vil forandre sin Længde 1/wo Linie ved 1° Opvarmning, og at dette vi] bevirke en For- andring paa én i dets Svingningstal i et Døgn og altsaa et Sekunds For- andring i et dertil koblet Urs Gang i samme Tidsrum. Det er ikke be- kendt, hvilket Termometer Rømer den Gang benyttede; hvis det har haft samme Inddeling som det, han senere kaldte sit1) „Originaltermo- meter“, er 24° Rømer = 45 °,7 Celcius. Udvidel^eskoefficienten for Jern er da efter Rømer 788800=0,000011, mens man nu regner med 1/80000=0,000012. Hermed er der gjort Rede for, hvilke Paavirkninger Rømer har kunnet faa i Retning af at knytte Landets nye Længdeenhed til et Naturmaal, og det Ønske i denne Retning, som man kan spore hos ham. Som det senere skal vises, lykkes det ikke at realisere Tanken. Dernæst Sammen- knytning af Vægt- og Længde- enhed. bliver Spørgsmaalet: staar Rømer ene med den smukke Ide at knytte Vægt og Længdeenhed sammen, saaledes at Længdeenheden bliver Fundament for al Maal og Vægt? Vi har set, at Ideen er dukket op hos en af dem, der interesserer sig for den universelle Længdeenhed, men ogsaa kun som en Idé, der ingen praktiske Følger faar. Der er endvidere Udtryk for en lignende Tanke hos den berømte hollandske Forfatter Snellius længe før Rømers Tid; han vil knytte de to Enheder sammen paa en anden Maade end den, Rømer har praktiseret, og Rømer har kendt hans Forslag. Det er fremsat i hans Bog2) „Eratosthenes Batavus . . der handler om Gradmaaling. Snellius opkaster, i Anledning af at han har udført en saadan, det Spørgsmaal: hvorledes kan vi sikre os, at vore Efterkommere bevarer Kendskabet til det Længdemaal, der er brugt ved Opmaalingen? Hans Svar lyder: ved at definere Længde- 1) Se Kirstine Meyer: Temperaturbegrebets Udvikling gennem Tiderne S. 66 o. fl. samt „Adversaria“ S. 202 o. fl. 2) W. Snellius: Eratosthenes Batavus de Terra ambitus vera quantitate. Lugdani Bata- vorum 1617.