Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1912
Sider: 37
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Ogsaa fra anden Side faar Huyghens det samme Forslag om at bruge
Sekundpendulets Længde som universelt Længdemaal og tillige om da
at knytte Længde- og Vægtenheden sammen ved at bestemme, at en
Kubikfod Kviksølv skulde veje 1000 Pd. Forslagsstilleren var en Ur-
mager Etienne i Chartres, hvem Huyghens svarede, at Royal Society havde
Prioritet paa Tanken om Sekundpendulet som universel Længdeenhed.
Huyghens udtaler selv i sit Værk om Pendulet fra 1673, at til Se-
kundpendulet bør alle Fodmaal henføres, og synes altsaa sikker paa dets
Længdes Konstans, men i de følgende Aar rokkes denne Overbevisning,
og i 1690 er han sikker paa Variationen med Bredden. Tillige er han
bleven opmærksom paa Temperaturens Indflydelse paa Pendulstangens
Længde og bemærker i denne Anledning, at saa vidt han ved, er der
ikke i Akademiet bestemt Udvidelse af faste Legemer ved en saa ringe
Opvarmning, som svarer til Temperaturvariationen fra det tempererede
til det hede Bælte paa Jorden.
Ole Rømer Hele denne Udvikling har Ole Rømer sikkert kendt; Huyghens
om Sekund- boede i Paris samtidig med Rømer og var Medlem af Akademiet ligesom
p'nduW. denne.
de har set hinanden ved Akademiets Møder, og de korrespon-
derede, efterat de havde forladt Paris. Rømer hjalp jo tillige Picard
paa dette Omraade ved at undersøge Sekundpendulets Længde i London,
og paa første Side i hans „Adversaria44 x) findes der da ogsaa Vidnesbyrd
om hans Beskæftigelse med disse Ting. Der staar:
-Pariserfod.......... 1440 36 Tommer Dansk 30000 [ d. e som
“ ■ med. en bcil
Den universelle Fod3) 146872 36 — 81//' Pariser 310131 paa i/2500.
Dansk Fod........... 1393
Sekundpendulet i dansk Maal 37" 1O4/io"' (jeg bruger 38"; for %
Sek. JP/g" etc.). Angaaende den engelske Fod og Pendulet finder jeg
følgende noteret i mine Papirer: Deles Pariserfoden i 1440 Dele, da er
den engelske Fod 1351 af disse. Pendullængden i engelsk Maal er
39x/10 Tommer. Englænderne paastod i Begyndelsen, at Længden var
394/10 Tommer. Ligesom jeg staar i Begreb med i den Anledning at
foretage min Rejse til England, modtager jeg en Skrivelse, hvori de til-
staar, at Pendullængden ved en nøjagtig Undersøgelse var funden 391/4,
men jeg fandt og viste, i egen Person, at Længden var som i Paris i
alle Fald 39*/io mec^ en ^ejl paa 7s T°m-> eller l’/t Linie, en Fejl paa
6 Sek. i Timen (se nederst Fol. 68)“.
„Pes universalis“ er jo netop Picards Navn for Sekundpendulet, og
af de citerede Linier kan man altsaa se, at Rømer har gjort Forsøg
paa at bestemme Sekundpendulets Længde, at han blandt andet har
haft til Formaal at angive den danske Fods Længde i Forhold til den
1) Ole Rømers „Adversaria“, udgivet Kbhvn. 1910. Sproget er hovedsagelig Latin.
2) „Pes universalis“.