Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

7 Udtryk, der synes at være Forbillede for Dinesens1): „Hvis man en Gang havde fundet Længden af et Sekundpendul adtrykt i det sædvanlige Maal for hvert Land, vilde man herved have Forholdet mellem de for- skellige Maal lige saa nøjagtigt, som om Originalerne var bievne direkte sammenlignede, og man vilde have den Fordel, at man i Fremtiden kunde vide, hvilken Forandring der var foregaaet med dem. Men i Steden for de specielle Maal, der bruges, kunde man blive enige om at bruge følgende, som ikke behøver anden Original end Himlen: Længden af et Sekundpendul efter Middeltid, som man kunde kalde den astro- nomiske Længdeenhecl, en Tredjedel af denne den universelle Fod og det dobbelte af den den universelle Toise, der forholder sig til Parisertoise som 881/864“. Det interesserer da Picard at undersøge, om Sekundpendulets Længde virkelig er ens overalt paa Jorden; han bestemmer dets Længde i Paris til 36" ß1/^" Parisermaal, foretager en Bestemmelse under sit Ophold her i Danmark og finder samme Længde. Han havde faaet op- givet, at Værdien for London var 36" ll13/23"', altsaa forskellig fra Vær- dierne i Paris og København; han formaaede da Rømer til at foretage en Maaling af Længden i London, og Rømer fandt, at den var den samme som i Paris. Picard bemærker, at skulde det vise sig, at Se- kundpendulets Længde er forskellig paa forskellige Steder, kan dets Længde ikke være universel Enhed, men paa hvert enkelt Sted kan den bruges som Kontrol paa det der opbevarede Originalmaal. Picard er imidlertid ikke Ophavsmand til Tanken. Den spiller en betydelig Rolle i Huyghens Korrespondance, der i det Hele giver et udmærket Indtryk af de Problemer, der beskæftigede Datiden2 *). Huyghens havde i 16 58 udgivet sit berømte lille Skrift „Horologium“, hvis Betyd- ning han markerede ved at tilegne det til sit Fædreland, og som inde- holdt lians vigtige Opfindelse af Penduluret; det var Forløber for et senere Skrift: „Horologium oscillatorium“, Paris 16 73, i hvilket han fuldstændig udviklede Læren om Pendulet og dets Anvendelser — ogsaa som universel Længdeenhed —, men af Korrespondancen fremgaar, at Hovedsætningerne i Læren om Pendulet var fremsatte og godtgjorte af ham længe før Bogens Udgivelse. Penduluret har da øjensynlig vakt ogsaa den her omhandlede Interesse for Pendulsvingninger. Allerede 1661 faar Huyghens et Brev fra London, hvori det meddeles ham, at Medlemmerne af Royal Society er beskæftigede med Forsøg over Pendulsvingninger *br muligvis at bruge Sekundpendulets Længde som universel Længde- enhed, hvis den virkelig skulde vise sig at være en konstant Størrelse; i de følgende Aar er der en hel Del Breve, der handler om disse Forsøg. i) De mensuris. 1. c. S. 141. Picards Gradmaaling udførtes 1669—1670; han døde 1682. 2) Huyghens samlede Værker udgives for Tiden af den hollandske Stat, og Korrespon- dancen alene fylder 11 mægtige Kvartbind.