Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

6 ende af traaden, hafver i sin diameter omtrent it Menniske-øyrs lengde; Thj naar pendulen saaledis er bereed, da forlengis eller forstreckes det øfverste af traaden saa lenge, indtil forbemelte vibrationer just udkommer, og da er lengden af pendulen /: nemlig fra centrum, hvor traaden wed- henger til det middelste af kuglen at regne :/ den søgte alens rette lengde." Vi skal senere se, hvorledes disse Bestemmelser af Længdeenheden stemmer overens; ingen Bemærkning om dem har jo fundet Vej til For- ordningen. Spørger man nu, hvem der kan have haft den smukke Ide at knytte Enhedsvalget for Længde og Vægt sammen og muligvis knytte det til et Naturmaal, vilde det være naturligst at søge Svaret i Betænkningen fra dem, der har forberedt eller foreslaaet Forordningens Bestemmelser. Saadanne Betænkninger er ikke til at finde; det eneste Spor af For- ordningens Ophavsmænd er en Skrivelse til Kongen, dateret 14. Juni 1683, underskreven af Jens Juel, Michael Vibe, P. Brandt og Jørgen Elers; den ligger i Rigsarkivet som Omslag til et Udkast til Forordningen af 1. Maj 1683. I denne siges, at de underskrevne „med Eders Maj. Matematico og Assessors Rømer har confereret hvis mening med voris oc derudi kommer øfvereens“. Det er vel nok ikke for dristigt at slutte, at den her omhandlede fundamentale Del af Forordningen skyldes Ole Rømer snarere end de Mænd, hvis Navne staar under Indstillingen; det kan da ogsaa ses, at Tanken om at opgive de forskellige Landes Maal i Forhold til et Na- turmaal levende har beskæftiget de videnskabelige Kredse i Udlandet, der stod Rømer nær og ligeledes spore, at Spørgsmaalet har interesseret ham; det ser ud til, at Tanken om dernæst at knytte Vægtenheden til det naturbestemte Længdemaal er hans egen; kun en enkelt fremmed udtaler denne Tanke i en Diskussion om dette Længdemaa], men den ligesom ligger i Luften, naar Tanken om et Naturmaal først er kommen frem. Paavirkning Vi vil først se, hvilken Paavirkning Rømer paa dette Punkt har fra kunnet faa fra samtidige Videnskabsmænd, og maa derfor minde om, Udlandet. }ivoriec[es han kom i Forbindelse med toneangivende, videnskabelige Kredse. I Aaret 16 71 blev Abbed Picard sendt af det nystiftede Pariserakademi til København for at bestemme Uranienborgs nøjagtige Beliggenhed, og han fik Ole Rømer, der den Gang som studerende boede i Rasmus Bartholins Hus, til Assistent, og Rømer fulgte ham til Paris og opholdt sig der til 1681. Rømer blev Medlem af Akademiet og meget anset for „plusieurs marques de son rare génie et de son ésprit“ 1). Spørgsmaalet om et Naturmaal for Længden har levende interesseret Picard, og specielt Sekundpendulets Brug hertil. Han skriver herom i i) Mem. de l’acad. roy. des sciences Tome 7,\. Paris 1729 S. 199