Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

15 regnede Vægt af 1 9T = 498,70 g. Fejlen paa Rømers Pund vil da være 1,05 Gram. Hvis man omvendt betragter Pundet som rigtigt, og deraf beregner Fodens Længde, faar man den beregnede Længde af 1 Fod = 314.29 mm. Fejlen paa Foden vilde da være 0,22 mm. Denne Afvigelse kunde forklares ved, at den Kopi, som Arkiv- alenen antages at være, har været henved ]/2 mm f°r kort. Da Kopien øjensynlig er udført med Omhu, er det dog ikke en sandsynlig For- klaring....... Nu er der det mærkelige ved Sagen, at naar man beregner Pundets Vægt ud fra den ovennævnte Arkivalens Længde og under den Forud- sætning, at Rømer har vejet destilleret Vand i Nærheden af 0° og liar taget Hensyn til Opdriften i Luften og til Beholderens Udvidelse ved Opvarmning, da har det fremstillede Pund kun afveget ’/? Promille, 0,07 Gram, fra den af Definitionen bestemte Værdi. Denne Afvigelse er af samme Størrelsesorden som Afvigelserne mellem de enkelte Stykker af de efterladte Lodder, hvilke Afvigelser formentlig angiver den Nøjagtig- hed, hvormed Ole Rømer har vejet“. Som ovenfor bemærket, bekræftes denne Antagelse af Opgivelser i Adversaria, og efter ovenstaaende Rede- gørelse for Nøjagtigheden af Rømers Længdemaaling samt den nøje Overensstemmelse mellem Arkivalen og dens samtidige fra Tøjhuset, er det usandsynligt, at Fejlen paa Arkivalen er 0,5 mm; det synes da til- ladeligt at tro, at Rømers Originalpund er bestemt under Hensyntagen baade til Vandets Renhed og Luftens Opdrift; at Rømer har kendt Be- tydningen af at bruge destilleret Vand, er sikkert efter hans Betragt- ninger over Snellius’ Vejninger; endvidere har han bestemt Luftens Udvidelseskoefficient, en Størrelse han jo maa bruge for at bestemme Luftens Opdrift ved en given Temperatur, men noget direkte Tegn paa, at han har taget Hensyn til Luftens Opdrift ved sine Vejninger, findes ikke. Alt i alt maa man da sige, at Rømer sikkert har løst den Opgave, at fremstille gode „Originaler“ paa en for hans Tidsalder udmærket Maade. Vender vi nu tilbage til Forordningen af 1683 og ser paa de hidtil Rummaal. ikke omtalte Paragrafer, da er det iøjnefaldende, at den Simpelhed og Overskuelighed, som præger Bestemmelserne af Længde- og Vægtenhed, ikke præger Bestemmelserne om Rummaalene; Pottemaalet sættes nok i en simpel Forbindelse med Kubikfoden, idet den skal være x/32 af denne, men Vægten af en Pot Vand bliver da ikke maaltved et helt Antal Pund. Der er mange forskellige Tøndemaa], og vel angives deres Størrelse i Forhold til Kubikfoden, saa at Ordene om Foden som en fast Regel og Fundament tik al Maal og Vægt ogsaa holder Stik lier, men de mange forskellige Tønder for Korn, Salt, Kul o. s. v. gør Forholdene indviklede,