Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1912
Sider: 37
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
fornøden Energi ind paa Sagen, thi senere er Salget gaaet over til Rømer,
og samme Uvilje har mødt ham. Den 21. Marts 1691 faar Politimester
Claus Rask en Skrivelse fra Kongen, hvoraf det fremgaar, at Kande-
støberne har været uvillige til at forfærdige Tinmaal til Ole Rømer, hvis
de ikke selv maa forhandle dem, og det indskærpes Politimesteren at
have Tilsyn med, at dette ikke sker. — Til Københavns Magistrat har
Rømer ikke staaet i det venligste Forhold. Da Salget af Maaleapparater
gik over fra Magistraten til ham, er der deraf resulteret et Pengemellem-
værende, idet Magistraten i en Skrivelse af 17. Februar 1696 kræver ham
for 477 Rdr. 4 Mk. 14 Sk. „som os skal tilkomme efter elend imellem os
oprettede Contract af Dato 30. Oktober 1691 ang. wæet og maal“. Rømer
har aabenbart ikke villet anerkende denne Fordring, thi 6. Marts 1702
har „Samptlig Magistraten“ overdraget Stadsliauptmanden at skaffe Pengene
fra „Justitz Raad Oluf Rømmer“ 1).
Nye Stridspunkter dukker op. Den 29. August 1696 2) faar Magi-
straten en Skrivelse fra Kongen om at komme overens med Rømer om
„maals oc vegts afhandling“ inden 11. Septbr.; kommer de overens, kan
de fåa Privilegiet, ellers faar andre det; Overenskomsten maa være
gaaet i Orden, thi da den Ordning af Landets Maal og Vægt, som var
begyndt med Forordningen af 1. Maj 1683 fik sin endelige Afslutning
ved Forordningen af 10. Januar 1698, bestemtes det, at Kbhvns.
Magistrat sammen med 4 andre Købstæders skulde have Eneret paa For-
færdigelse og Forhandling af Maaleredskaber.
Forordningen om Maal og Vægt af 10. Januar 1698 er Ole Forord-
Rømers Værk; den hviler paa de Erfaringer om Justeringen, som han nin9en af
har gjort i de Aar, da denne har hvilet paa ham; det er fra denne at * Uai*
det nye Maal og Vægt virkelig indføres i Landet og fra denne, at Juster-
væsenets Historie egentlig daterer sig, idet det bragtes paa den Form,
hvori det i Hovedsagen har været til den nyeste Tid.
Forordningens første Kapitel har til Overskrift: Om den nye Vægts Originaler
og Maals Indrettelse og Vedligeholdelse udi Danmark og Norge og ^ot Læn9de-
begynder, som sig hør og bør, med Originalerne og af disse med det
uforanderlige Regul og Fundament: Længdeenheden, Alenen, men den
defineres formelt lidt anderledes end i Forordning af 1683, en Forandring,
der vel er værd at lægge Mærke ti]. Der staar om den danske Alen:
. . hvis rette Længde haves af de af os forordnede Original Jern
Alen og Favnemaal“. Henvisningen til „den rynlanclske Fod“ gentages
ikke. Grunden hertil kan naturligvis simpelthen være, at det anses for
overflødigt, men det er sandsynligt, at der deri ligger en Erkendelse af,
at denne Henvisning giver en ubestemt Definition af Længdeenheden.
9 Raads tue arkiv. Mag. Kopibog 1701—1707. S. 39.
2) Kbhvns. Diplomatarium ved O. Nielsen. 7de B<1. S. 493.