Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

18 Det er jo muligt og efter senere Tiders Erfaring sandsynligt, at den rinlandske Fod har været repræsenteret ved forskellige indbyrdes uover- ensstemmende Originaler. I Almindelighed opgives det, at den egentlige Original til den rinlandske Fod var i Leyden; den blev udmaalt af Picard i franske Linier, og han fandt, at den var.................... 139,2'". Kørner opgiver i Adversaria, at den danske Fods Længde er .. 139,3'". Længden af Foden efter „Ole Rømers Alen“ er........................... 139,23"'. Den Længde, Picard regner med i „Mesure de la Terre“, er .. 139,00°'. Rømer siger lejlighedsvis i Adversaria under Omtalen af Snellius’ Vejninger, at han er sikker paa, at den danske Fod er lig Amsterdams Fod, men denne opgives af andre som lidt længere end den almindelige rinlandske. Senere Tiders Erfaringer peger ogsaa i Retning af Usikkerlied i Begrebet finlandsk Fod. I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede viste det sig, at der var Uoverensstemmelse mellem danske, svenske og tyske Kopier af den rinlandske Fod og ligeledes mellem de forskellige „Ori- ginaler“ indenfor Danmark og Tyskland. Bessel kommer i 1835 til det Resultat, at den rinlandske Fod har været................. 139,13"'. Henvisningen til et Naturmaal er sikkert opgiven som altfor usikker, beregner man i franske Linjer Længden efter de Naturmaal, som Dinesen omtaler, cla finder man efter hans første Angivelse for Foden.. 138,75'", efter hans anden Angivelse for Foden....................... 138,97'" og efter den 3die ca. 6“' kortere, hvis man bruger Hevelius Angivelse af Rektascensionsforskellen (1749 s) fra 1660 mellem de anførte Stjerner; benytter man Rømers Opgivelse i Triduum fra 1706 af den samme Størrelse [1777 s, Middeltal af 3 Værdier, der indbyrdes varierer med 30 s] faas, at Foden er.......................................... 136,6'". Disse Værdier afviger jo saa kendeligt fra hinanden indbyrdes og fra den rinlandske Fod, at en saa kyndig Manel som Rømer ikke kunde knytte Længdemaalets Bestemmelse til nogen af dem. Naar imidlertid Fastsættelsen af Længdeenheden ved den rinlandske Fod og ved et Naturmaal havde vist sig at være for usikker, var der intet andet Valg end at fastslaa ved Lov, at det danske Riges Længde- maal var de mi i 15 Aar brugte Originaler for Længde uden Hensyn til, om disses Længde var den oprindeligt tilsigtede eller ikke, og denne Vej gik altsaa Forordningen af 1698. De fremstillede Originalfavnemaal af Jern, har øjensynligt ikke været udførte med tilnærmelsesvis saa stor Nøjagtighed, som de Messingmaalestokke, der endnu findes fra Rømers Tid, og som sandsynligvis er forfærdigede under hans Opsigt. Som et Eksempel kan nævnes, at i 1820 fandtes det Favnemaal, som opbevaredes hos Københavns Magistrat at have en saadan. Længde, at Foden be- regnet af denne var....................................... 139,12'".