Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

2« sigt over forskellige Landes Maal og Vægt. Dun unavngivne Affatter skriver, at Hr. Etatsraad Politimester Torm har meddelt ham nogle „observationes“ angaaende den danske Fod, og disse viser sig at være de samme, som 1687 omtaltes af Dinesen. Meter- En Impuls til en Nyordning, som dog foreløbig ikke blev fulgt, fik systemets Landet sidst i det 18. Aarhundrede. Professor Thomas Bugge skriver ^Frankrig ’herom i Aaret 18001): „I Aaret 1793 besluttede den. franske Regiering, som bekiendt er, at afskaffe det forrige franske Maal og Vægt og at ind- føre et gandske nyt metrisk System, hvis Grundstørrelse skulde tages af Naturen selv og fornemmelig af Jordklodens egen Størrelse. Da de hertil hørende trigonometriske Opmaalinger og astronomiske Observationer vare nærved at blive tilendebragte, anmodede den Franske Regiering de allierede og neutrale Magter om, at de til Paris vilde sende sag- kyndige Mænd, som kunde conferere med National-Institutets Commis- sairer om Bestemmelsen af Fundamental-Eenheden for Maal og Vægt, eller om Meterets og Kilogrammets rette Størrelse. — I Anledning heraf be- falede den danske Regiering mig at reise til Paris.“ Professor Bugges her citerede Bog er i Brevform og det 27de—30te Brev handler om det ny Maalesystem, dets Fordele og Mangler og Foranstaltninger til dets Gennemførelse. Han er fuld af Beundring over den Omhu, med hvilken Prototyperne er fremstillede, kritiserer stærkt Valget af Meteren som en Timilliontedel af Meridianbuen, fra Pol til Ækvator paa Grund af den ringe Nøjagtighetl, med hvilken denne Bestemmelse kan opfyldes, og endelig stiller han sig meget skeptisk overfor Muligheden af at faa det franske Folk i en overskuelig Fremtid til at bruge et Enhedssystem saa forskelligt fra det tilvante, og lian betragter det som en ren Utopi, at alle Stater skulde faa samme Maal og Vægt2): „Allermindst var der nogen gyldig Aarsag til at antage det nye metriske System i de Stater, som allerede have givet sig selv Eensformighed i Maal og Vægt. Dette er just Til- fældet i Dannemark, hvor man siden 1682 ligefra Elven til Nordkap har liavt samme Maal og Vægt, hvilket blev bestemt etter vor berømte Ole Kørners Forslag og Beregninger.“ Helt korrekt er denne Ytring ikke: Slesvig og Holsten havde ikke det samme System som Kongeriget. De grundlæggende Ideer for Ordningen af det ny iranske Maal- og Vægtsystem er de samme som dem, vi have erkendt hos Ole Rømer i det 17de Aarhundrede. Formaalet med Nyordningen er først og frem- mest at skaffe Enhed og Orden paa disse Omraader i selve Landet. Systemet indrettes saaledes, at Længdemaalet, Meteren, bliver „Regul og Fundament“ for baade Maal og Vægt, idet Kilogrammet defineres som Vægten af en Kubikdecimeter Vand å 4° C., og Længdeenheden knyttes til et Naturmaal for at være umistelig for senere Tider. Som Thomas Bugges Rejse til Paris i Aarene 1798—1799. Kiøbenhavn 1800, 2) 1. c. S. 539.