Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

21 det gik i Danmark efter 1683, saaledes ogsaa her; Tilknytningen til Naturmaalet bliver for usikker, og Længdemaalet knyttes da, som hos os i 1698, til Prototypen, Arkivmeteren. En stor Forskel er der: den Nøjagtighed, hvormed Prototyperne er forfærdigede, er meget større; selv om de fra 1684 og 87 overleverede „Originaler“ er al Ære værd for deres Tid, kan man jo allerede af den Kendsgerning, at der ved Længde- maalets Fastsættelse ikke er taget Hensyn til Temperaturen, skønne, at den forlangte Nøjagtighed er uden Sammenligning med den i 1798 op- naaede, og dog er denne nu overfløjet. Naar man læser Bugges Be- skrivelse af de vanskelige Forhold, under hvilke de Forsøg udførtes i 1793—1799, som var Forløbere for Prototyp ernes Fremstilling, forstaar man hans Beundring for dem, der trods alle Vanskeligheder og Lidelser gennemførte Sagen. I Frankrig, der den Gang stod i fjendtligt Forhold til Størstedelen af Evropas Lande, spillede Hensynet til overensstemmende Maal og Vægt med disse øjensynlig ingen Rolle; det er da ejendommeligt at se, at 100 Aar efter har næsten hele Evropa antaget de den Gang ind- stiftede franske Maal. Grunden hertil maa vel hovedsagelig søges i den konsekvente Gennemførelse af Tidelingen og i den for Regningen be- kvemme Sammenhæng mellem Rummaal og Vægt, men vistnok ogsaa i, at de fremstillede Prototype!’ var saa mønsterværdige. Trangen til nøjagtigere Prototyper end de fra gammel Tid over- Trang til leverede meldte sig da ogsaa i andre Lande. Saaledes ser man, ^^pgp0 ° Preussen i 181 ß ved Lov maa fastsætte, hvad der skal forstaas ved den finlandske Fod, som er Landets Længdemaal, idet Prototyperne fra ældre Tid afveg fra hinanden. Det fastsattes, at den rinlandske Fotl i Preussen skulde regnes til 139,13 gi. franske Linier1), men endnu uden Angivelse af, ved hvilken Temperatur Foden skulde have denne Længde. — Det fremgaar af et Brev fra Hansteen til H. C. Ørsted 30. April 18192), at Norge staar overfor den samme Vanskelighed ikke at vide, livor lang den lovbefalede Fod er. Hansteen beretter, at han har sammen- lignet forskellige Maalestokke af dansk Fodmaal, som alle stemmer overens indbyrdes, med Celsius’ rinlandske Fod, som opbevares i Stock- holm, og som angives at være en Kopi af Foden paa Baadhuset i Leyden, og han har da fundet, at den danske Fod er ’/ao'" kortere end denne tilsyneladende avtentiske rinlandske Fod. Han spørger nu Ørsted, om der i Danmark gives noget Normallængdemaal og en Normalvægtenhed, hvorefter Maalestænger ög Lodder rettes, og udbeder sig i saa Fald en Kopi, for at der ikke ved nye norske Bestemmelser skal indføres en Forskel mellem de to Landes Maalesystemer; han omtaler endvidere, at for at sikre Vægtenhedens Bestemmelse burde der en. Tilføjelse til Loven om, at Vandet skal være destilleret og Temperaturen f. Eks. 4°. Ørsteds 9 Metermaalet var afskaffet i Frankrig 1812—1837. 2) Utrykt; vist mig af Ørstedforskeren Hr. Inspektør Harding.