Dansk Maal og Vægt fra Ole Rømers Tid til Meterloven

28 Svar er ikke opbevaret, men som det straks vil ses, har det maattet gaa ud paa, at Forholdene, hvad de danske Maal angik, var meget usikre, og det har sikkert indeholdt en Opfordring til at se Tiden an. med at indrette og fastslaa Prototyperne for Norge, indtil de danske Forhold paa dette Omraade var bievne ordnede. I et Brev fra Hansteen til Ørsted 1824, beklager han, at Myndighederne i Norge ikke har villet vente til de danske Forhold paa dette Omraade var bievne fastere. Hvor forvirrede Forholdene var, ses af et Andragende x) indeholdende Forslag til Fremskaffelse af nøjagtigt bestemte Etaioner for det danske Maal og Vægt, som H. C. Ørsted og Schumacher indgav til det danske Kancelli i 1820, og som gav Stødet til en kgl. Resolution 28. Juni 1820. De skriver deri, at Professor Schumacher under den ham overdragne Gradmaaling er bleven ført til at „grandske efter en nøjagtig Etaion for det danske Fodmaal“. Det viste sig da, at de Etaioner, man havde, var stærkt uoverensstemmende. Det Favnemaal fra 1684, som fandtes hos Københavns Magistrat, gav, som tidligere omtalt, 3 forskellige Værdier for Foden, eftersom denne beregnes af Favnen eller af de afsatte Alen og Fodmaal. Efter „Ole Rømers Alen“ i Gehejmearkivet angaves Foden til............................................................ 139,20"'. Foden paa Artillerikorpsets fra samme Aar angaves til.......... 139,21'". De senere fremstillede Fodmaal afveg baade fra disse og indbyrdes; en Maalestok, brugt af Professor Bugge til Gradmaalingen havde Foden.......................................................... 139,08"'. En „Originaletalon^, som Ahl brugte ved Forfærdigelse af In- strumenter, og som Schumacher brugte ved Gradmaalingen, havde 139,08 mens en anden fra 1739 paa Konstruktionskammeret havde... 139,19"' o. s. v. „Skjønt fornævnte Etaions ikke er saa flint af delte, at man kan staa inde for hundrede Delen, af Linien eller derved havde at tage Hensyn til Temperaturen, ere dog alle de ovenanførte Maalinger fore- tagne ved 10° å 11° Reaumur“. De skriftlige Angivelser af Fodens Længde stemte heller ikke overens og Udlandets Angivelser af den rinlandske Fod heller ikke, saa at man ikke kunde faa Hjælp fra disse Angivelser til Fodmaalets nøjere Fastsættelse. Ørsted og Schumacher vilde nødig blot knytte dettes Definition til en af de forefundne Etaioner, men foreslog a t knytte det til et Nat ur maal nemlig til Sekundpendulets reducerede Længde paa 45°’s Bredde paa Skagens Meridian, saa at Foden skulde være 12/38 af denne. Herved vilde Fodens Længde være umisteligt de- fineret, og Ørsted og Schumacher fremhævede, at Tilfældet syntes paa dette Punkt at begunstige Landet, idet Sekundpendulet paa det angivne Sted efter de bedste hidtil kendte Bestemmelser var 139,09'", hvilket Tal stemte nær overens med Fodens Længde efter flere af de bedste danske 1) Collegialtidende 1820, 23de Bd. S, 541,