Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Forfatter: C. T. H. Geelmunden

År: 1858

Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad

Sted: Christiania

Sider: 67

UDK: 621.12 Gee

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
Dampmaskinens Udvikling. (§n kort historist Oversigt over Dampmaflinens Udvikling, hvorunder den efterhaanden overgik fra et simpelt, kun for enkelte Luemed tjenligt Redskab, til det nuværende fuld- komnere men tillige mere sammensatte Apparat, vil lette Opfattelsen af den mere detail- lerede Beffrivelse i det Folgende. Naar og hvor de forste Forslag om at anvende Dampen af kogende Vand som Driv- krast bleve fremsatte, lader sig ikke med Sikkerhed bestemme; forskjellige, mere eller mindre upaalidelige Beretninger henlægge Dampmaskinens Opfindelse til forstjellige Lande og Personer. Det forste Project, som kom til Udførelse, var Englænderen Saverys; hans Apparat bestod af en lukket Kjedle, hvori Damp af betydelig Spændkraft udvikledes, og et Pumperor, hvori Vandet bragtes til at stige op ved Dampens Fortætning og siden dreves videre ved dens Tryk umiddelbart paa Vandets Overflade. Det brugte en Mængde Brændsel og formaaede, uagtet Dampens store Tryk og dm deraf flydende Fare for Kjed- lens Sprængning, ikke at hæve Vandet til nogen betydelig Hoide. Gjennem forstjellige Modificationer af Saverys Apparat fremkom Newcomens, der allerede i sin Virkemaade nærmer sig meget mere til vore nærværende Dampmaskiner. Det er stisseret i Fig. 25 Plade 1. A er Kjedlen, hvorunder Ilden brænder paa en Rist; B er et kort Ror med en Kran, hvorigjennem Dampen kan slippes ind i Cy- linderen D, D. Denne er glat udboret og har et Stempel C, som passer lufttæt i den og kan bevæge sig op og ned. C er ved Hjælp af en Stang E og en Kjcede for- bundet med Balancen F, til hvis anden, i Figuren udeladte Ende Pumpestangen er heftet paa samme Maade. Det hele er ved Hjælp af Modvægter balanceret saaledes, at naar Damp af lidet mere end atmosphærisk Spændkraft gjennem Kranen,B slippes ind i Cylinderen, saa stiger Stemplet opad til den ovre Ende og Pumpestangen synker. Kranen B lukkes nu og Cylinderen afkjoles, hvorved Dampen fortættes; der er da lufttomt Rum (næsten) under Stemplet, og Atmosphærcns Tryk paa Oversiden driver det ned, lofter altsaa Pumpestangen og udforer Pumpningen. Det ved Dampens Fortætning dannede Vand aftappes gjennem Kranen G. Ved cn tilfældig Lækkage i Stemplet, som for at holde tæt havde et Lag koldt Vand over sig, opdatzedes, at Fortætningen foregik meget hurtigere, naar koldt Vand indsproitedes i Cylinderen, end naar Afkjolingen foregik udvendig fra; deraf fremkom den endnu brugelige Udvei til at flille sig as med Spændkraften hos ben brugte Damp. Newcomens Mafline var farefri, da den kun brugte Damp af liden Spændkrafts den gav allerede betydelig større Virkning end Saverys, og blev temmelig udbredt. Dens væsentligste Mangel var, at varmt Vand samledes i Cylinderen ved hvert Slag, gav, ved at udvikle Damp, et Modtryk under Stemplets Nedgang og condenseredi en Deel af Dampen fra Kjedlen, naar Stemplet igjcn flulde drives opad. For at dette kunde undgaacs, maatte Fortætningen foregaae udenfor Cylinderen, i et særeget, lukket Rum, der fik Navn af Fortætteren (condensor). Da denne efterhaanden blev fuld af Vand og af Llift, som Jndsproitniilgsvandet medførte, anbragtes til at pumpe den læns en