Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinens Udvikling.
(§n kort historist Oversigt over Dampmaflinens Udvikling, hvorunder den efterhaanden
overgik fra et simpelt, kun for enkelte Luemed tjenligt Redskab, til det nuværende fuld-
komnere men tillige mere sammensatte Apparat, vil lette Opfattelsen af den mere detail-
lerede Beffrivelse i det Folgende.
Naar og hvor de forste Forslag om at anvende Dampen af kogende Vand som Driv-
krast bleve fremsatte, lader sig ikke med Sikkerhed bestemme; forskjellige, mere eller mindre
upaalidelige Beretninger henlægge Dampmaskinens Opfindelse til forstjellige Lande og
Personer. Det forste Project, som kom til Udførelse, var Englænderen Saverys; hans
Apparat bestod af en lukket Kjedle, hvori Damp af betydelig Spændkraft udvikledes, og
et Pumperor, hvori Vandet bragtes til at stige op ved Dampens Fortætning og siden
dreves videre ved dens Tryk umiddelbart paa Vandets Overflade. Det brugte en Mængde
Brændsel og formaaede, uagtet Dampens store Tryk og dm deraf flydende Fare for Kjed-
lens Sprængning, ikke at hæve Vandet til nogen betydelig Hoide.
Gjennem forstjellige Modificationer af Saverys Apparat fremkom Newcomens,
der allerede i sin Virkemaade nærmer sig meget mere til vore nærværende Dampmaskiner.
Det er stisseret i Fig. 25 Plade 1. A er Kjedlen, hvorunder Ilden brænder paa en
Rist; B er et kort Ror med en Kran, hvorigjennem Dampen kan slippes ind i Cy-
linderen D, D. Denne er glat udboret og har et Stempel C, som passer lufttæt i
den og kan bevæge sig op og ned. C er ved Hjælp af en Stang E og en Kjcede for-
bundet med Balancen F, til hvis anden, i Figuren udeladte Ende Pumpestangen er heftet
paa samme Maade. Det hele er ved Hjælp af Modvægter balanceret saaledes, at naar Damp
af lidet mere end atmosphærisk Spændkraft gjennem Kranen,B slippes ind i Cylinderen,
saa stiger Stemplet opad til den ovre Ende og Pumpestangen synker. Kranen B lukkes
nu og Cylinderen afkjoles, hvorved Dampen fortættes; der er da lufttomt Rum (næsten)
under Stemplet, og Atmosphærcns Tryk paa Oversiden driver det ned, lofter altsaa
Pumpestangen og udforer Pumpningen. Det ved Dampens Fortætning dannede Vand
aftappes gjennem Kranen G. Ved cn tilfældig Lækkage i Stemplet, som for at holde
tæt havde et Lag koldt Vand over sig, opdatzedes, at Fortætningen foregik meget hurtigere,
naar koldt Vand indsproitedes i Cylinderen, end naar Afkjolingen foregik udvendig fra;
deraf fremkom den endnu brugelige Udvei til at flille sig as med Spændkraften hos ben
brugte Damp. Newcomens Mafline var farefri, da den kun brugte Damp af liden
Spændkrafts den gav allerede betydelig større Virkning end Saverys, og blev temmelig
udbredt. Dens væsentligste Mangel var, at varmt Vand samledes i Cylinderen ved hvert
Slag, gav, ved at udvikle Damp, et Modtryk under Stemplets Nedgang og condenseredi
en Deel af Dampen fra Kjedlen, naar Stemplet igjcn flulde drives opad. For at dette kunde
undgaacs, maatte Fortætningen foregaae udenfor Cylinderen, i et særeget, lukket Rum,
der fik Navn af Fortætteren (condensor). Da denne efterhaanden blev fuld af Vand
og af Llift, som Jndsproitniilgsvandet medførte, anbragtes til at pumpe den læns en