Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

10 særegen Pumpe, Luftpumpen, font Maskinen selv drev. Dette var et stort Skridt fremad til Dampmaskinens Forbedring; et andet fremkom ved at en Dreng, Humphrey Clinker, fandt paa at binde Snore fra Kranernes Haandtag til de bevægelige Dele af Maskinen, saaledcs at disse selv aabnede og lukkede Kranerne i rette Tid. Deraf fremkom Tap- bommen, som endnu bruges i Pumpemaskiner til at aabne og lukke for Dampen. I den saaledes fremkomne Form fik Maskinen Navn af den atmosphæriske Dampmaskine, fordi Atmosphcerens Tryk var den Krast, som udførte Arbeidet. Den brugte betydelig mindre Brændsel end Newcomens oprindelige Maskine, men derved, at Cylinderen var aaben oventil, og saaledes afkjoledes for hvert Slag af Maskinen, tabtes endnu megen Damp. Man fandt derfor paa at lukke Cylinderen oventil, slippe Damp ind ovenover Stemplet ogsaa, og lade dennes Spændkraft træde istedetsor Atmosphærens. Denne Opfindelse, Opfindelseil af Fortætteren og dens Luftpumpe, samt en Række af andre Forbedringer flyldes Englænderen James Watt. Fra hans Værksted udgik en Mængde Dampmaskiner, esterhaanden fuldkomnere og fuldkomnere, saaledcs at han ved blot at betinge sig en Trediedeel af det besparede Brændsel som Patentafgist kunde samle en Formue. Eng- lænderne ansee derfor med Rette Watt som den egentlige Opfinder af Nutidens Damp- maskine. Indretningen af denne er i sine Hovedtræk vrist i Fig. 22. Gjennem et Ror fra Kjedlen, hvis ene Ende er viist oeb A, slipper Dampen ind i Ventilkassen; Ventilen B er glidende, og flipper i den Stilling, hvori den er viist i Figuren, Dampen gjennem Kanalen DD ind oventil i Cylinderen; paa samme Tid strømmer den brugte Damp fra Cylinderens nedre Ende gjennem Canalen EE ind i Ventilens (Slidens) Huling og derfra videre gjennem Canalen FF ind i Fortætteren T z her moder den en Straale koldt Vand, som fra en Kasse, der omgiver Maflinens nedre Deel og tjener som Underlag for Cylinderen, kommer ind gjennem Jndsproitningskranen G; derved fortættes Dampen, og der bliver lufttomt Rum (Vacum) under Stemplet. Dampens Tryk paa Overkant af Stemplet driver nu dette ned. Stempelstangen 00 folger Stemplets Bevægelse og er med et Led OR forbunden med Balancen RR, som har sit Center ved X; Balancens anden Ende dreier ved Hjælp af Krumtappen M Maskinens Hovedaxel, hvorfra Bevægehen forplantes videre ved Hjælp af Tandhjul eller paa anden Maade, ester Beskaffenheden af det Arbeide, hvortil Maflinens Krast skal anvendes. Paa Axelen sidder den excentriske Skive N, der ved Hjælp af Stangen X’ og Vinkelvægtstangen C bevæger Sliden. Naar Cylinberstemplet er kommet ned, vil Sliden have indtaget en saadan Stilling, længere oppe i Ventilkassen, at Dampen gaaer ind nedentil i Cylinderen gjennem EÉ, medens den Damp, som har drevet Stemplet ned, gaaer gjennem DD, Slidens Huling og FF tit Fortætteren, for at fortættes; der bliver da Damptryk paa Undersiden, Vacum paa Oversiden af Stemplet, og dette gaaer opad, Forbindelsesslangen S nedad, og Krumtappen fortsætter fin Bevægelse gjennem den anden Halvdeel as Cirkelen, hvorefter den i Figuren vifte Stilling af Delene igjen indtræder og et nyt Slag paabegyndes. Da Balancens Endepuncter beskrive Buer, vilde Leddet OR tvinge Stempel- stangen ud af sin rette Stilling, dersom saadant ikke forhindredes af Parallelogrammet OO', hvis Hjerne U af Stangen QU styres i en Cirkelbue, som vender modsat Bei mod den af Balancen beskrevne. Den Bevægelse af Punct O, som derved fremkommer, er vel ikke noiagtig retlinjet, men dog tilstrækkelig nær derved. H er Luftpumpen, som gjennem Ventilen h holder Fortætteren læns og afgiver det varme Vand til Kassen I, hvorfra den største Deel af det gaaer bort gjennem et Afløbsror. En nundre Deel fores as Fodepumpen K tilbage til Kjedlen, hvor det erstatter det ved Fordampningen forbrugte