Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Vand. L er en anden Pumpe, som forsyner Koldvandskassen med koldt Vand fra en
Brond eller andet Reservoir. Stængerne fra K cg L ere forenede til Balancen med
Led, der danne et Paralellogram og styres af en Styrestang, paa samme Maade som
Stempelstængerne fra Cylinder og Luftpumpe. Paa Axelen anbringes i Almindelighed
et Svinghjul, som vedligeholder Bevægelsen i de to Gieblikke, da Stemplet er øverst og
-nederst. Krumtappen altsaa i samme Lime som Forbindelsesslangen og uden Krast til at
dreie Axelen rundt. I Maskiner af det beskrevne Slags fremkommer den største Deel af
Virkningen ved Dampens Fortætning, ligedan som i de atmosphærifle Mafliner; de kunne
derfor, ligesom disse, bruge Damp af ringe Spændighed, og kaldes Lavtryks eller con-
denserende Maskiner. Omtrent samtidig med dem udvikledes Hoitryksmaflinerne. Tænke
vi os Dampens Spændighed i Kjedlen forøget med een Atmosphære, saa udkommer samme
bevægende Kraft hos Stemplet som for, om man istedetfor at lede den brugte Damp til
Fortætteren, slipper den ud i Luften; denne udover nemlig da et Modtryk ligt den i
Spændigheden tillagte Atmosphære. Derved bliver Apparatet for Fortætningen overflødigt.
I disse Mafliner forbindes i Almindelighed Stempelstangen med Krumtappen ved Hjælp
as en Forbindelsesslang, hvorved Ballancen bortfalder og Maskinen bliver meget simpel.
Ved at bruge Damp af flere Atmosphærers Tryk sættes man istand til at gjore Cylinderen
mindre med Bibehold af samme Krast. Men Hoitryksmaskinerne bruge mere Brændsel
og medføre større Fare for Explosion end de condenserende; at man ogsaa ved Construc-
tionen as Kjedlerne for store Hoitryksmafliner støder paa Vanskeligheder, vil vise sig i
det Følgende.
I dm senere Tid bruges hyppigt Damp af temmelig stor Spændkraft i For-
bindelse med Fortætning; man lader da Dampen strømme ind i Cylinderen kun under en
Deel af Slaget, og under den øvrige Deel virke paa Stemplet med aftagende Tryk,
idet den udvider sig, expanderer. Nogen Expansion benyttede allerede Wattz Hornblower
og Woolf anvendte samme Princip i større Udstrækning, idet de lode Dampen virke forst
i en mindre Cylinder med fuldt Tryk, og derpaa exvandere i en større Cylinder; mcn
deres Mafliner vare for sammensaite til at blive almindelige. Man anvender nu for det
meste det ftørre Damptryk og Expansionen i samme Cylinder, og sparer derved noget
Brændsel, men faaer storre og tungere Maskiner, hvilket igjen i mange Tilfælde opvcier
den ved Expansionen vundne Fordeel.
Iland bruges nu, hvor kun liden Krast udfordres, for det meste Hoitryksmaskiner,
men naar Kraften stal være storre, condenserende Maskiner af den foran beflrevne
Indretning. Tilsoes bruges næsten udelukkende condenserende Maskiner, for det meste med
noget stærkere Damptryk i Kjedlen end til de ældre Lavtryksmaskiner. Mangfoldige
Afændringer i Delenes Anordning og Maskinens Detailler have været og ere i Brug;
den vigtigste af disse er udentvivl Udeladelsen af Balancen og Stempelstangens Forbindelse
med Krumtappen, enten directe eller ved Hjælp af en Forvind elsesstang, hvorved betydelig
Plads spares. Hsitryksmaskinens Anvendelse ombord har været forsogt i de sidste Aar;
det maa ansees tvivlsomt, om de derved vundne Besparelser i Plads og Vægt opveie
Ulemperne. Roterende Dampmaskiner, i hvilke Dampen umiddelbart frembragte Axelens
Omdreining, have været forsøgte til forfljellige Tider, men uden Held.
■i