Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

15 4 7. De Apparater, hvormed man maaler og controllerer Dampens Spænd- krast, kaldes Manometre eller Spcendkrastmaalere. Fig. 1 viser det sædvanlige hævert- formede Manometer for Lavtryksdamp. ABC er et Jernrør, som ved A kan skrues paa Kjedlen; naar der er Luft eller Damp af Atmosphcerens Tryk i denne, staaer Qvik- solvet lige hoit i begge Grene, ved Linien DE; for hver Tomme det stiger i den ene Green og falder i den anden, bliver Hoideforskjellen to Tommer, der svarer til 1 U Damptryk pr. Qvadrattomme, fordi 2 Kubiktommer Qviksolv Deter 1 <to. Delingen paa Skalen CF bliver derfor 1 Tomme pr. Pund. Pinden P, der tjener som Viser, er as Trcee; dens frie Bevægelighed bor jevnlig proves ved at man trykker den ned i Qvik- solvet, hvorefter den igjen flal stige rask op. Et lignende Manometer for Hoitryksdamp, Fig. 2, kan kun benyttes iland. Qviksolvets Stand i Noret vises paa Skalen AB as Loddet C, som næsten holdes i Ligevægt af et andet Lod af Jern indvendig i Roret. Det sidste maa være saa meget tungere, som behoves for at overvinde Tridsens Friction, og dykker paa Grund af denne Overvægt lidt ned i Qviksolvet. Jstedetfor hævertformede Ror kan man ogsaa benytte Manometre med viid Qviksolvbeholder, og faaer da dobbelt saa stor Deling paa Skalen; dette skeer dog kun sjelden. Det bemærkes, at Qviksolv oploser alle andre Metaller end Jern, og bliver derved selv ureent og tykflydende. § . 8. Manometre, som maale Trykket ved Hjælp af en Qviksolvcolonne, have den Fordeel, at man altid med Lethed kan undersøge, om de ere i Orden, og at være fri for Friction; men de blive allerede for et Damptryk af 15 til 20 ® temmelig lange, og, naar Skibet slingrer svært, kan Dampen, om Roret ikke er endeel længere end Qvik- solvcolonnen, paa Grund af dennes ved Skraaheden formindflede Vægt drive den ud af Roret.. ' Fjeder-Manometret, Fig. 3, kommer derfor i den senere Tid mere og mere i Brug. Det bestaaer af en boret, huul Messingfjeder BCD, med Section som S. Enden B er aaben og staaer gjennem Kranen A i Forbindelse med Damprummet; Enden D er sukket og staaer ved Leddet DE i Forbindelse med en kort Vægtstang EF. Dennes Axel F bærer paa den anden Side af Pladen en Viser GEL Stiger Trykket indvendig i Fjedren, saa blæser den sig ud til storre Tykkelse, bliver mindre krum og bevæger Viseren. Skalen kan proves ved Sanunenligning med et Qviksolvmanometer, idet man nemlig anbringer begge Manometre paa samme Kjedle. For at faae storre Inddeling lader man undertiden Fjedrens frie Ende virke paa en kort Vægtstang, hvis anden Ende har et Segment af et Tandhjul, som griber i et Drev paa Viserens Axel; derved opstaae^ imidlertid endeel Friction. Forskjellige andre Constructiouer af Fjedermanometre ere Brug; alle bor Tid ester anden proves, da Fjedrene ved Brugen undertiden tabe i Spændkraft. Andre Beskadigelser ville i Almindelighed vise sig ved at Viseren ikke staaer paa Nul, naar der ikke er Damptryk i Fjedren. 6 9. Luftmanometret, Fig. 4, bestaaer af et lukket Glasror med tilhørende Qviksslvbeholder; foruden Qviksolvcolonnens Vægt virker den indesluttede Lufts Tryk, der stiger ved Sammentrykningen og Temperaturen, til at holde Ligevægt med Damp- trykket. Skalen bliver som Folge deraf ikke ligedelig, men stærkt aftagende opad. Dette Manometer bruges lidet, deels paa Grund af Glasrørets Skrøbelighed, deels fordi den indesluttede Lufts Temperatur ved Lufttræk vg deslige kan blive forskjellig fra den ved Skalens Deling paaregnede, hvorved Instrumentet kommer til at vise ^rigtigt. K 10. Vacmnnetret, Fig. 5, bruges til at maale Modtrykket i Fortætteren. Roret AB er lufttæt indkitteP i Indfatningen BC, som gjenne.rn Kranen D staaer