Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

19 Lor den som nye have et stort Overflud af Styrke. Man beregner derfor Tykkelsen t af Formelen t=p_i2 6000 I Frankrig er ved Lov bestemt, at Dampkjeblers Tykkelse idetmindste skal være t — 0,0018 nD 0,003, hvor Maalene udtrykkes i Metre og n er Damptrykket i Atmosphærer. Reduceret til Tommer og % pr. Qvadrattomme bliver denne Formel t = -p 0,12. For og D = 5 Fod== 60 Tommer giver denne Formel t — 0,57, den foran anførte t = 0,6 Tomme. Da Jernplader af ftørre Tykkelse end V<2 Tomlne ikke lade sig haandtere og klinke med fornoden Lethed og Sikkerhed, saa kunne Kjedler til 55 a 60 K's Damptryk ikke faae storre Diameter end 5 Fod; til 40 a 50 K's Tryk kan man bruge indtil 6 Fods Diameter. Hoitrykskjedler til stor Kraft faae derfor betydelig Længde, eller ogsaa maa man have mange af dem. Lavtrykskjedler gjores, for at kunne vare nogen Tid, altid tykkere end de ester Formlerne behove at være, nemlig aldrig under V« Tomme og for det meste 5/is a 3/s Tomme tykke. En Kjedle med 8 n 10 (tti% Tryk pr. Qvadrattomme kan da trygt bruges til omtrent % af Pladetykkelsen er sortæret. Skibs- kjedler, som fordampe Soevand, vare sjelden mere end fire Aar under stadig Brug. I ferskt Vand er Varigheden betydelig storre. Jo hoiere Damptryk man bruger, desto mindre Bortrustning taale Pladerne, og desto kortere Tid varer Kjedlen. § 3. Ildstedet til en Dampkjedle anbringes, naar Kjedlen er faststaaende i Land, undertiden under denne i Muurvcerket, hvorpaa den hviler, saaledes som antydet i Fig. 25; men de fleste Landkjedler og alle Skibskjedler have Ildsted af Jernplader, anbragt inde i Kjedlen, og overalt omgivet af Vandet i denne, da Pladerne ellers vilde blive glodende og fordærves i meget kort Tid — Faren for Explosion uberegnet. Fig. 16 er et Gjennemsn.it ester Længden af et saadant Ildsted. Brændselet hviler paa Rifter A, A, i Almindelighed af stobt Jern, og disse hvile igjen paa Dodpladen C og Ild- bryggen D. Man gjor ikke længere Rister end 3 a 4 Fod, men naar Ildstedet skal være længere, deler man Risterne ester Længden og giver dem ved Delingen en særskilt Nistbærer B. Over 7 Fod langt gjor man ikke gjerne et Ildsted, da ellers Redskaberne til Jlduingen blive for uhaandteerlige og den inderste Deel af Ilden vanflelig at passe. Arealet af Ristfladen er gjerne 0,55 Qvadratfod pr. nominel Hestekrast (see 5te Kapitel); udfordres der for at frembringe dette en storre Bredde end omtrent 2 Fod, saa fordeler man det paa flere Ildsteder. Mellemrummene mellem Risterne udgjor omtrent Vs af Ristfladen. Jldbryggen lukker med sin nedre Deel for Askerummet F; denne Deel er undertiden stobt, undertiden af Muurværk. Den ovre Deel, som umiddelbart vilde træffes af Flammen, faaer altid en Beklædning Gr af ildfast Muur. Størstedelen af den Luft, fom udfordres til Forbrændingen, finder 93et til Brændselet gjennem Nisternes Mellem- rum; for at forbrænde Røgen anbringes en Aabning O i Jldbryggen, som flipper en mindre Portion Lust ind i Noggangen R. Afkerunnnets forreste Ende er altid aaben, naar Ildstedet er i Virksomhed; den kan lukkes mere eller mindre med en forhængt los Plade, naar Ilden skal dæmpes. Ildstedsdoren E holdes altid lukket, undtagen den Tid, som behoves til at kaste Brændselet ind og fordele det over Risten; den gjores dobbelt for ikke at blive gloende paa Udsiden, og bevæger sig paa Hængsler'for at kunne aabnes og lukkes med Lethed. Den har for det meste en stobt Dørkarm, der skrues fast til 2*