Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

32 osscillerende Maskiner; dens væsentligste Mangel er, at Læk mellem BB og CC fører Dampen directe fra Kjedlen ned i Fortætteren. § 14. Den lange Slide eller D S liden er viist i Fig. 34. Cylinderen er forsynet med Troie, ved hvis Aabning ud til Slideflabet Strubeventilen J er anbragt. A er overste, B ned erste Dampport; CCC'C' et verticalt, O et horizontal Gjennemsnit gjennem Sliden, der har sit Navn af det sidstes Form. Fjæsene C' C' fortsættes indad med Ribber D, D, der slutte mod Slideplanet og danne Canaler, gjennem hvilke Dampen strømmer ind til Portene, naar Fjersenes Inderkanter aabne disse. 6- og L er Hamp- pakninger, som efter Behov kunne tilskrues; mellem disse, rundt om Südens tyndere Deel, staaer Dampen, og strømmer altsaa, ved den i Figuren viste Stilling af Sliden, ind gjennem A; fra B gaaer den directe ned i Fortætteren F. Gaaer Sliden ned til Fjæsene komme under Portene, saa strømmer Dampen ind gjennem B og gaaer fra A gjennem Slidens indre Rum P til Fortætteren. Excenterskivens Center kommer til denne Slide ligesaalangt ester Krumtappen som foran til den korte Slide. Da den Damp, som rummes i Dampcanalerne, gaaer tabt for hvert Slag, har D Sliden en Fordeel for den korte Slide deri, at Canalerne A og B ere ganske korte; dens væsentligste Mangel er Hamppakningerne og den deraf folgende Friction og Slittage. § 15. Hvad enten man bruger det ene eller det andet Slags Slide, saa maa Excenterskivens Center flyttes om paa modsat Side af Krumtappen, naar Maskinen stal gaae modsat Vei. Dette skeer, naar man kun har een Excentrik (til hver Maskine) bevægelig om Axelen, derved at Excenterstangen sættes ud af Jndgribning og Sliden bevæges for Haand med de dertil bestemte Udvexlinger eller Vægtstænger (h Fig. 53) saaledes at Maskinen begynL« at gaae den forlangt^ Vei; Axelen dreier sig da i Ex- centerskiven til de mcwsMe Knaster komme mod hinanden, hvorefter Excenterstangen igjen Til saaledes at bevæge Sliden for Haand kræves i, store Maskiner stor Kraft og i hurtiggaaende Maskiner nogen Færdighed; man bruger derfor, naar Mastinens Con- strüktion tillader det, hellere to Excenterstiver til hver Slide, faste paa Axelen i de til forover og bak sr^rfnde Stillinger, saaledes som A og B, Fig. 35. Hver Excenter- skive har sin Ring og Stang, og begge Stænger ere forenede med et dobbelt, bue- formigt Stykke CC, den saakaldte Lænke. I CC er en Klods a bevægelig, og i denne er et Hul, som med Bolt forenes til den gaffelformige Ende af Slidestangen. Saalænge Klodsen staaer ved a, virker Skiven A, og B frembringer blot en Vinkel- bevægelse af Lænken, hvis Indflydelse paa Slidens Gang er ubetydelig. Forflydes Lænken saaledes, at Klodsen kommer til b, saa virker B, og Maskinen gaaer modsat Vei. Stiller man Lænken saaledes, at Klodsen kommer paa Midten, saa staaer Sliden næsten stille og dækker begge Porte, hvorved altsaa Maskinen standser; Mellemstillinger bevirke en Formindflelse af Slideslaget og forøget Expansion, som dog er forbunden med for tidlig Aflukning for dm udgaaende Damp, og derfor kun i ringe Grad anvendelig. Den indbyrdes Bevægelse af Klodsen og Lænken bevirkes deels ved Hjælp af en Vcegt- stang, som med Led er forbunden med Lænken, deels ved en Skrue, som har Mottrik i Klodsen og Lager i Enden af Lænken. Undertiden bruger man ogsaa, naar Lænken hænger vertikal, en Tallie til at loste den med, naar man skal gaae bak. Dette Arrangement kaldxs ester Opfinderen Stephensons Lænkebevægelse; det anvendtes først paa Locomotiver.