Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

33 § 16. Jstebetfor Lænkebevægelse bruges undertiden een fast Excentrik og det saakaldte Reversionsstykke, der er viist i Fig. 36. A er S liden (c on skrueret til Expan- sionsslide som i Fig. 32), BB Reversionsstykket i sin Stilling til Gang den sædvanlige Bei; Canalerne C., D og E lede da Dampen til og fra Cylinderen paa sædvanlig Maade, og de andre gjcnnem BB gaacndc Canaler lukkes af Sliteplanet paa Cylinderen. Flyttes Reversionsstykket til Stillingen B'B', saa lukkes C og D, og Aabmugerne G og H blive Dampporte, fra G fører en Canal paa Siden af L og v til I, oq Dampen slipper altsaa, ved uforandret Stilling af Sliden A, ind paa modsat Side af Stemplet; fra K gaaer den brugte Damp gjennem en anden Sidecanal paa den i Figuren bortfkaarne Side af E og D til H og derfra gjennem E til Fortcrtteren. De reverserende Gjennemgange kunne ogsaa arrangeres paa andre Maader, men Lænkebe- vægelse er næsten i alle Tilfælde at foretrække. § 17. Cylindernes Bevægelighed i de osscillekende Maskiner kræver en særegen Mekanisme til Slidens Bevægelse, der er viist i Fig. 35, b. D er Slidestangen, forbunden med den ene Ende af en Vægtstang, som dreier sig om en paa Cylinders fast Tav C; den anden Ende E af Vægtstangeu glider under Cylinderens Svingninger frem og tilbage i Buen BB, med en Klods, ligesom ved Lænkebevægelsen, og BB ret op og ned af Coloimerne AA og Stangen FH, samt loftes og sænkes af Excentrikken, hvis Center G, da Vægtstangen omvender Slidens Bevægelse, staaer i diametralt modsat Stilling mod den sædvanlige. Figuren viser en Slide med sin Vcegtstang paa hver Side af Cylinderen, hvilket sædvanlig bruges i større Maskiner af dette Slags. Buen BB er beskreven fra Cylindertappen I som Center, naar Sliden staaer midt paa Slideplanet; dersom Afstanden IB ikke forandrede sig, saa vilde Slide- bevægelsen blive netop den samme som om Cylinderen stod fast; da Slideslaget er lidet i Forhold til IB, bliver den Afvigelse, som foraarsages af at Buen bestandig maa beholde den til Middelstillingen svarende Krumning, kun ubetydelig. Naar der skal reverseres, bevæges BB ved Hjælp af en Tandstang med Drev; Lænkebevægelft, hvori da FH træder istedet for Slidestangen, kan ogsaa anvendes. 8 18. Efter at have udøvet sin Virkning i Cylinderen gaaer Dampen ned i Fortcrtteren; dennes Form varierer paa mangfoldige Maader, da Num til Fortætningen gjerne anbringes i Bundpladen eller Ramværket der, hvor det falder bekvemmest. F, Fig. 53, 56, 61 og A Fig. 63 viser forskjellige Maskiners Fortættere. Jo nærmer/ Lust- pumpen kan holde Fortcrtteren læns, desto bedre. Votumet varierer ogsaa; det bor ikke være mindre end Vs af Cylinderens, men kan med Fordert gjorrs noget storre, naar dertil er Adgang. Koldvandsroret, der paa SoenOffiner tager sit Vand udenbords, bor have Ventil oz Kran der, hvor det gaaer gjennem Siden; ved Indgangen til Fortætteren har det nok en Kran, der regulerer Mængden af det indsproitede kolde Vand og kaldes Koldvands-, stundom Jiidsprpitningskranen'.' Arealet af denne Kran, ligesom Seclionen af Roret, gjores Vis å Vis Qvadrattoimne pr. Hestekræft; de ville da, fuldt aabne, give den storste for Fortætningen nødvendige Mængde koldt Vand, nemlig omtrent 30 Änbiffob i Timen pr. nominel Hestkrast (§ 6 Indledningen.) Naar Koldvandet bar- en lav Temperatur eller Maskinen gaaer sagte, skal Koldvandskranen være deelviis luffet; H^dtaget er derfor altid forsynet med cn Biser, som peger paa ch faststaaende Skala. Mundingen, hvorigjennem Sprøjtningen foregaaer, indrettes saaledes, at Straalen faaer ’ en stor Overflade i Forhold til fit Volum, hvorved Fortætningen paaskyndes; paa storre 2J?a(Tmcr er Mundingen gierne deelt i flere lange og finale Aabninger. 3