Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

37 anden Ende as E staaer altid med Stroplager cm Tappen F i Enden af Ballancen. 6- er den til Bundplade eller Namværk faststobte Tap, hvorom Ballancen svinger, Vs å Vg Cylinderdiameter tyk og V4 lang. Stykket OF af Ballancen, Sidestangen og Parallelstængerne H og I danne Parallelogrammet, hvis Hjørne K fores af Styrestangen KL. Dennes Center bestemmes ved at man aftegner Parallelogrammet med Ballancen horizontal, holest og lavest, samt beflriver en Cirkelbue gjennem de derved fundne Punkter M, N, K, saaledes som de punkterede Linier paa Figuren viser. Sidestæikgerne saae til- sammen samme Section som Stempelstangen, altsaa 0,7 as Diameteren; de øvrige Stænger i Parallelogrammet saae omtrent Vs af Sidestængernes Diameter. At Styringen med Parallelogram ikke er absolut noiagtig, er allerede tidligere omtalt. Imellem Ballancerne, paa den Cylinderen modsatte Ende, anbringes et lignende Tværstykkc (cross tail) ved Hjcelp af to korte Sidestanger, og fra dettes Midte gaaer Forbindelsesstangen til Krumtappen. § 24. Hovedaxelen til Dampmaskiner gjores altid as smeddet Jern. Dens Dia- meter d bestemmes af Formelen d = V12 hvor v er Cylinderens Diameter, p Trykket paa Stemplet pr. Qvadrattomme (Damp og Vacum tilsammen) og 1 Krum- tappens Længde eller det halve Slag, alle Maal udtrykte i Tommer. Virke to Maskiner paa samme Axel, saa tages 2.D2 for D2. Formelen giver omtrent tidobbelt Sikkerhed og kan naturligvns benyttes til Beregning as andre Axler ogsaa, da D2p. 1 er — Gange den virkende Krafts Moment i ® Tommer. Længden af Hovedaxelens Lagere bor ikke være mindre, men heller noget større end Diameteren. , Indretningen af et saa- dant Lager er viist i Gjcnnemsnit langsester i Fig. 43, a og tversover i 43, b. Underlageret G er en Deel af Ramvcrrket, støbt i eet med eller fastboltet til dette. Lagermetallerne B, B ere undertiden ottekantede begge to, undertiden er ogsaa det nederste eller begge firkantede; de have Flanger, som hindre Bevægelse langsester Axelen, og det overste har Smørehul og Render for Oljen. Overlageret H er forsynet med Hager, som hindre Underlagerets opstaaende Dele fra at fjedre sig udad. K er Smørekoppen, der har en Pibe i Midten, og i denne cn Bæge af Uldgarn, som stadig ved sin Haar- rorskrast forer Olje fra Koppen til Axelen. Over- og Underlager holdes sammen med et eller to Par Bolte, L, L. Krumtappen frembringes paa mindre Axler ved Boining af Axelen; man har i den senere Tid begyndt at smedde svære Axler paa samme Maade, dog er det Sæd- vanlige endnu, at Krumtappen sammensættes paa den i Fig. 43, a viste Maade. Stykkerne A paasættes varme med de storre Dine paa de afdrejede Axelender, og komme da ved Jernets Sammentrækning under Afkjolingen til at sidde meget fast; de fvrstottes yderligere med en eller flere Krydspinde H. Længden af Diet er gjerne ligt Axelens Diameter, Tykkelsen lig Radien eller lidt mindre. Krumtap- pinden I), der indsatshcerdes for bedre at modstaae Slittage, faaer V? af Cylinderens Diameter til Tykkelse og Vs til Længde; den staaer med sin ene Ende, der er svagt conisk, fast i det ene Krumtap stykke og fastgjores der med en gjennemgaaende Bolt eller Kilcp L; den anden Ende har lidt Spillerum i det andet Krumtapstykke, hvorved opnaaes, at der ikke kommer nogen brydende Kraft paa Pinden ved at be to Axelstykkers Centerlinier afvige lidt fra hinanden. F er en Plade, som lukker Enden af Hullet og danner et Reservoir for Smørelse. Undertiden forenes ogsaa Krumtappinden til det andet Stykke med et Led. Krumtapstykkernes mindre Dine proportioneres til Pinden