Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

38 ligedan som de større til Axelen; Bredden af Stykkernes flade Deel (maalt Parallel med Axelen) lig % af Axelens Diameter. Dimensionerne af Krumtapstykkerne kunne naturligviis ogsaa bestemmes ved Hjælp as Formlerne for den relative Styrke. § 25. Axelen for Hjuldampskibc bestaaer (forsaavidt den ikke er heelsmeddet) af tre Dele, nemlig Mellemaxelen og begge Hjulaxlerne. Mellemaxelen har paa begge Ender Krumtapstykker, stillede i ret Vinkel mod hinanden; i disse staae Krumtappindene fast og bevæge Hjulaxlerne rundt ved Hjælp af Krumtapstykkerne paa dem. Ved denne Stilling af Krumtapperne bliver den ene Maskines Virkning til at dreie Axelen størst eller nær størst, naar den anden er paa sit døde Punkt (Center), og Summen af begge Maskiners Virkning bliver nogenlunde jevn. (Hvis Kraften paa Stemplerne var eens- formig, saa vilde Summen være P (Sin. v Cos. v), naar v er en af Krumtappernes Vinkel med vertical, altsaa variere mellem Grændserne P og 1,4 P; Expansionen stem- bringer lidt Forøgelse i denne Variation; dog fremkommer paa Grund af Hjulenes store Træghedsmoment i Almindelighed ingen mærkbar Virkning paa Maskinens Gang af denne Forandring i Kraften.) § 26. Skruemaskiner faae ligeledes en Mellemaxel med to halve Krumtapper; den forreste af disse har intet at fore, den agterste driver, naar Maskinen ikke har Ud- vexling, Propelleraxelen ved Hjælp af det i Fig. 44 viste Koblingsstykke. Paa Axelen A staacr en Skive B med Krydspind; udenom den er en Ring, som i en udstaaende Deel paa dm ene Ende har Hullet I) for Krumtappinden og i den anden Frictions-' stykket E af Metal og Kilen F. Skiven B har en Fure, hvori en tilsvarende Kant paa E og de gjennem Ringen gaaende Skruer H vandre, og hindre Glidning forover eller agterover, naar der er afkoblet. Drives Kilen ind, saa holder Frictionen B fast i Ningen; løsnes Kilen, saa kan Propelleraxelen dreie sig (under Seilads) medens Ma- skinen staacr stille. Propelleraxelen gjores paa Grund af sin Længde — oste 100 Fod og derover, altid i flere Dele, der kobles sammen paa forskjellige Maader, og have hver sit Lager ved Enderne. Lageret nærmest Propelleren, der skal optage hele dennes Kraft til at drive Skibet frem, er viist i Fig. 60. Axelen har, foruden de sædvanlige Halsbaand (collars) ved begge Ender af Lageret, tre eller flere Ringe, som gaae i tilsvarende Leier i Metallet; derved fordeles Friction og Slittage paa en stor Overflade, hvilket er nødvendigt under det stedfindende stærke Tryk og den hurtige Ömdreining. Den indad vendte Axelende A sorer i Almindelighed et dobbelt Krumtapstykke med et Hul til hver Side, hvori bevægelige Pinde fra et tilsvarende dobbelt Krumtapstykke paa den fore nfor liggende Axel skydes ind, naar Propelleren skal drives af Maskinen, men trækkes ud, naar den skal gaae .los; derved undgaaes Frictionen af alle Axelstykkerne mellem Propelleraxelen og Maskinen under Seilads. Maaden, hvorpaa Propelleraxelen gaaer igjennem Skarpet af Skibet agter, er viist i Fig. 47. AA er Axelen, af Jern, og forsynet med en Metalklædning BB, der slutter vandtæt i Propellerens Bos G-j dette holdes paa Plads af Kilen I og Krydspinde som H, H. Den mctalklædte Axel dreier sig i eit Metalhylse CC, der er inddrevet i Hullet gjennem Tommerne, og forstottet med cn Ring FF, boltet til forreste Agterstevn L. I Hylsens forreste Ende er en Pakbossmg med sin Gland D,D og en Smorering E. Ved F paaskrues en liden Trykpumpe, hvormed en Blanding af Talg og Olje trykkes ind i Hylsen. Kun paa det forreste og agterste Stykke er Metalklæd- ningcn paa Axelen aftreiet og Hylsen boret; paa den mellemliggende Deel af Længden