Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

39 er Num for Smørelsen. Paa Jernskibe bruges ikke Metalbeklædning paa Axelen og Hylsen er af stobt Jern istedetfor af Metal. Skal Skruen gjore flere Omdrejninger end Maskinen, saa anbringes paa Enden (stundom ogsaa paa Midten) as Mellemaxelen et stort Tandhjul, som griber i et mindre paa den Axelledning, hvormed Propelleren er forbunden. Saadan Udvexling bringer Maskinen hoiere op i Skibet, hvorfor Krigsskibenes Maskiner for det meste gjores dircctevirkende. § 27. Det almindelige Skovlhjul, Fig. 45, anbringes paa den ydre Deel af Hovedaxelen, som foruden sit Lager paa Maskinens Ramværk tæt ved Krumtappen har et Lager paa Skibssiden tæt indenfor Hjulet eller paa den ydre Hjulkassebjelke. Det forste er hensigtsmæssigst, da Hjulkassebjelken lettere svigter og forandrer Sted, naar Skibet bliver ældre. Centerstykket A, stobt heelt eller i to Halvdele, er tilpasset paa Axelen og fæstet med Krydspinde; til dette ere Radier B, B, B af flade smedede Jern- stænger skruede eller klinkede, og forstottede med mindst to af Segmenter sammensatte Ringe, CC, DD, samt med Diagonalsiinner som E, F fra Centerstykket i afvexlende Retning til hveranden Nadie. Skovlerne H, af Trcxe, fæstes til Radierne med Hager som K, gjængede paa Enden og forsynede med Mottrikker, som trykke mod Slutplader paa Træet. Skovlhjitlets Diameter bestemmes af Axelens Høide over Skibets Vandlinie; jo større Hjul man kan have, desto mindre Indflydelse har Forandringer i Skibets Dyb- gaaende paa Skovlernes Virkning, men Hensynet hertil maa som oftest staae tilbage for andre Hensyn, saa at Maskiner af en og samme Hestkraft undertiden faae store, under- tiden smaae Hjuul. Antallet af Skovler er gjerne 1 for hver Fods Diameter af Hjulet og Arealet af samtlige Skovler i begge Hjul 2Qvadratfod pr. Hestkraft; dog forekomme ogsaa betydelige Afvigelser herfra; noget større eller noget mindre Skovlflade bevirker nemlig ikke anden Forandring end en lidt mindre eller lidt storre Forskjel mellem Ha- stigheden af Hjulets Peripherie og af Skibet. For at formindske den ved Skovlernes Anslag mod Vandet bevirkede Rysten af Skibet bruger man oste at dele Skovlerne i to Halvskovler I, I, hvoraf den ene sættes paa Forkant, den anden paa Agterkant, af Radien. Store Hjul faae for det meste kun halvt saa mange Radier som Skovler; hveranden af disse, enkelt eller deelt i Halvskovler, fæstes da til en mellem begge de ydcrste Ringe anbragt Skinne eller Halvradie. Forskjellige andre Delinger og Anordninger af Skovlerne have været forsøgte, uden at nogen væsentlig Fordeel derved vandtes. § 28. Vil man i et Skib med lavtliggende Dæk og som Folge deraf smaae Hjul anbringe en kraftig Maskine, saa opstaacr, naar Skibet ved at lastes kommer dybere i Vandet, den Ulempe as sædvanlige Skovlhjul, at Skovlerne staae an mod Vandfladen i en meget skraae Stilling, hvorved Krafttab og voldsom Rystelse fremkommer. Man anvender da med Fordeel Hjul med bevægelige Skovler (Morgans feathering paddles) hvis Indretning er viist i Fig. 46. Hjulcentret og Radierne ere anbragte paa sæd- vanlig Maade, nun der er i Almindelighed kun een Ring, og udenfor den ere Radierne krummede for bedre at modstaae Trykket paa Skovlerne. Disse ere ikke fæstede til Radierne, men til T formede Arme som BD, der kunne dreie sig om Axler gjennem Enderne af Radierne. Excentrisk med Arelen er paa Hjulkassebjelken anbragt en Tap C, og om denne dreier sig en Skive OO. Styrarmen CB er fast til Skiven og med den anden Ende forenet til en af Skovlerne med Led; derved fores OO engang rundt om Tappen for hver Omdrejning af Hjulet. De øvrige Arme eller Stænger, E, have