Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Indledning § 1. Den atmosphæriske Luft, hvoraf vi overalt paa Jorden ere omgivne, udover paa Grund af sin Elasticitet et Tryk paa enhver Flade, hvormed den er i Berøring. Barometret viser os Størrelsen af dette Tryk; dets Qviksolvcolonne, som ovenover sig har et lufttomt Rum, bæres nemlig af Lufttrykket paa Barometrets aabne Ende, og enhver anden Flade trykkes ligeledes af Luften med en Kraft lig Vægten as en Qviksolv- colonne, der har Fladen til Grundflade og Barometerhoiden til Høide. Barometerhøiden bliver mindre, jo længere man fjerner sig fra Havets Overflade, omtrent en Tomme for de første 900 Fod man stiger; den forandrer sig ogsaa paa eet og samme Sted omtrent 1 Tomme over og under sin Middelstørrelse, der er 29 Norske Tommer (lig 28 Franske — 30 Engelske Tommer 760 Millimeter). Da 29 Norske Kubiktommer Qviksolv veie 14,15 Norske Pund, saa bliver Lufttrykkets Middelstørrelse ved Havets Overflade, eller 1 Atmosphceres Tryk, som man pleier at kalde det, 14,15 Norske <tfc pr. Norsk Qvadrattomme. I Læren om Dampmaskiner regner man for det meste i Engelsk Maal og Vægt, Barometerhoiden til 30 Tommer, og Atmosphærens Tryk pr. Qvadrattomme til 15 Sammentrykkes Luft, L Ex. ved Hjælp af et tætsluttende Stempel i en Cylin- der, saa stiger Trykket pr. Qvadrattomme i samme Forhold som Rummet formindskes; omvendt, fortyndes Luften, ved at Stemplet trækkes udad, saa aftager Trykket i samme Forhold som Rummet foreges. Denne Sætning, at Spændigheden er omvendt propor- tional med Volumet, altsaa directe med Tætheden, kaldes ester Opdageren Mariottis Lov. Hvorledes den modificeres ved Forandring af ben indesluttede Lufts Varmegrad, skal siden vises. § 2. Legemernes Tilstand med Hensyn paa Varmen, deres Temperatur, maalcs ved Hjælp af Thermometre; tre Slags saadanne ere i Brug, nemlig Reaumurs (R), der har 0° ved Vandets Frysepunct og 80° ved dets Kogepunct, Celsius, der ligeledes har 0° ved Frysepunktet, men 100° ved Kogepunctct, og Fahrenheits, der har 32° ved Fry- sepunktet, 212° ved Kogepunktet. As Inddelingsmgaden folger, at t" N — 5A t° 5 — 32 -s- 9/4 t° F. Hos os er den Reaumurske Thermomcterskale meest i Brug; i England og- Amerika Fahrenheits, i de fkeste aildre Lande Celsius eller den hundredegra- dige, som den ogsaa kaldes. 1