Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

2 § 3. Alle Legemer ved Varmen; de faste Legemer mindst, Vædskerne noget mere, Luft meest. Udvid, /''.fra 0° til 80° R, udtrykt i Dele af Volumet ved 0°, er • • for Glas omtrent .... Vi200 - Staal og Stobejern omtr. V900 - Smedejern omtr. . . Vsso - Kobber — . . . Vsso - Messing — ... V530 f Zink — . ♦ . V330 5 Elye — ... V350 - Qviksolv — ... V55 Vandets Udvidelse er uregelmæssig; fra 0° til -s- 4° trækker det sig lidt sammen, og udvider sig derpaa alt stærkere og stærkere, jo varmere det bliver, indtil det ved Ko- gepunctet er V22 større i Volum end ved 0°. Naar Vand fryser, udvider det sig ogsaa, med en Krast, tilstrækkelig til at sprænge de stærkeste Kar. Luften udvider sig regelmæs- sigt 0,3665 eller nær % af Volumet ved 0°, naar Temperaturen stiger fra 0° til 80° R. Betegnes altsaa en Luftmasses Volum ved 0° med V, ved Temperaturen t° R med V f<ta Cr V’ = V (1 + 0,00458 t) = V ~-8 * } 218 Er den Luftmasse, som opvarmes, indelukket saaledes, at Udvidelse ikke kan fore- gaae, saa stiger Spændighedm i samme Forhold, som Volumet skulde have tiltaget. § 4. Ved fortsat Ophedning bringes faste Legemer til at smelte og flydende Legemer til at antage Lustformj de fordampe. Vand udvikler Damp ved alle Tempe- raturer, selv under Frysepunctet, men Spændkraften er desto mindre, jo lavere Tempera- turen er; fsrst ved en Temperatur af 80° R. saae Dampene een Atmosphceres Spænd- kraft, og blive derved istand til at udvikle sig ogsaa i det Indre af Vandmassen, samj at sætte denne i den under Navn as Kogning bekjendte Bevægelse, saafremt der paaOver- fladen ikke virker andet Tryk end Atmosphcerens. Er Trykket storre, saa begynder Kog- ningen sorst ved en høiere Temperatur, den nemlig, ved hvilken Dampen har en Spænd- kraft'lig Trykket. § 5. Naar Damp er i Berøring med Vand, saa opnaaer den altid, iciltfald efter nogen Tids Forlob, en bestemt, til Temperaturen svarende Spændighed, og indtager et bestemt Vvlum. Sammentryktes saadan Damp, saa stiger dens Spændighed ikke, men en Deel af Dampen overgaaer til Vand. Dampen siges i denne Tilstand at være mættet og have Maximum as Spændkraft. Ophedes den, saa optager den mere Vand, og Spændkraften stiger meget hurtigt. I en Tabel bag i Bogen er angivet den til forfljel- lige Temperaturer svarende Spændkraft hos Dampen, samt i Rubrikken „Volum" det Antal Gange, som Dampens Rumfang er storre end det Vands, hvoraf den er dannet. Det sees as Tabellen og er let at eriitbre, at 1 Kubiktomme Vand giver næsten 1 Ku- bikfod . Damp af 1 Atmosphceres Spændkraft, omtrent Halvdelen saa meget af 2, Tre- djedelen af 3 Atmosphærers Spændkraft, 0. s. v. Dampens Egenvægt, relativt til Vand, er naturligviis lig 1 divideret med Volumet. Relativt til Luft af samme Tem- peratur er Tætheden af Damp af 1 Atmosphceres - Spændkraft lig Vigog X 769,4 X (1 + 0,00458 X 80°) — 0,62. Ophedes Damp, som ikke er i Berøring med Vand, saa forholder den sig som Lust; Spændkraft eller Volum stiger da meget lang- sommere, end naar der er Vand tilstede, hvoraf Dampen kan mættes. Om Damp har