Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

3 Anledning til at udvide sig uden at Temperaturen forandres, saa folger Spændkraften Mariottis Lov; det samme er Tilfældet med ikke mættet Damp, som sammentryktes, ind- til Spændkraften har naaet den til Temperaturen svarende Størrelse; da ophorer, som for anført, Forøgelsen. Damp, som ikke har Maxinium af Spændkraft, kaldes gierne overhedet, uaar Temperaturen er over Kogepunctet.- § 6. Ved enhver Smeltning eller Fordampning medgaaer en betydelig Mængde Varme til at bevirke selve Overgangen fra den ene Form til den anden. Denne Varme forbliver hos det smeltede eller fordampede Legeme uden at kunne bemærkes ved Hjælp af Thermometret, og siges derfor at være bunden (latent); den bliver igjen fri, og virksom paa Thermometret som ellers, naar den modsatte Overgang finder Sted, altsaa naar det smeltede Legeme størkner, eller Dampen overgaaer til Vcedske, fortættes. Varmeforbruget ved et Legemes Ophedning ud over dets Smelte eller Kogepunct angives saaledes ikke af Temperaturforandringen alene; der medgaaer t. Ex. næsten 5 Vs Gang saa meget Varme til at forvandle koghedt Vand til Damp af samme Temperatur, som til at ophede det fra 0° til Kogepunctet. For at kunne anaive den forbrugte Var- memængde med Tal har man derfor indfort en særegen Eenhed til Varmemaaling, der kaldes Varmeeenhed eller Calorie; dennes Størrelse er forfljellig i forskjellige Lande; vi ville her benytte den Mængde Varme, som behøves til at ophede 1 Norsk % Vand 1° R. Til at ophede 1 S' Vand fra 0 til 80" behoves da 80, til at fordampe det koghede Vand 5,43 X 80 eller 434 Calorier. Damp af hoiere Temperatur og tilsvarende større Spændkraft indeholder mere fri Varme end Damp as 1 Atmosphæres Spændkraft, men paa det nærmeste ligesaa meget mindre bunden Varmp; man kan derfor, med al den Nøjagtighed, som i Praxis behoves, antage at 1 S' Damp af hvilkensomhelst Spænd- kraft indeholder ialt 434 80 eller 514 Calorier mere end samme Vægt Vand af 0° Temperatur. Blandes derfor D Damp og V K" Vand af Temperaturen t, saa sremkom- mer I) -s- V K" Vand, hvis Temperatur T — -~—ß Saaledes t. Ex. 514 V 1 4- 30 V 15 as 1 A Damp og 30 % Sanb af 15° 31. dannes 31 Vand af----------------- 30^ t — — 31" R. Da Dampens Volum er paa det nærmeste omvendt proportional med dens Spændkraft, sæa bliver Varmeforbruget ved Dannelsen af et bestemt Volum Damp paa det nærmeste proportional med den Spændkraft, Dampen flal have. Medens altsaa 1 ® Damp af 1 Atmosphæres og 1 ® Damp af 2 Atmosphcerers Spændkraft kræve lige megen Varme, behoves der til Frembringelse af 1 Kubikfod Damp af 2 Atmosphærers Spændkraft næsten dobbelt saa megen Varme som til 1 Kubikfod af 1 Atmosphäre z den veier nemlig næsten dobbelt saa meget. § 7. Varmestoffet soger altid at sætte sig i Ligevægt ved at gaae over fra det varmere Legeme til det koldere. Befinde Legemerne sig i Afstand fra hinanden, saa gaaer Varmen fra det varmere til det koldere paa samme Maade som Lyset fra det lysere til det morkere, i Form af Straaler. Hvor megen Varme der Paa denne Maade overgaaer i en vis Tid, beroer paa Tcmperaturforskjcllen mellem de to Legemer, og paa Beskaffen- heden af deres Overflader; matte eller sværtede'IOverflader afgive og modtage den ftraa- lende Varme lettest, polerede Metaloverflader Wnskcligst. Den straalende Varme har i Almindelighed kun liden Indflydelse ved Dampdannelsen. Inden eet og samme Legeme eller fra et Legeme til et andet, som er i Berøring med dette, forplanter Varmen sig fra Partikkcl til Partikkel, ved Ledning. Nogle Legemer, 1*