Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

4 deriblandt Metallerne, forplante Varmen let igjennem sig, og kaldes gode Varmeledere; andre Legemer, saasom Steen, Trcce, porsse Legemer i det hele taget, slippe Varmen kun langsomt igjennem og kaldes slette Varmeledere. Mængden af Varme, som sremle- des et vist Stykke i en vis Tid, beroer saaledes, foruden paa Temperaturforfljellen mel- lem den varme og kolde Side af Legemet eller Legemerne, paa hvad Stof de ere af. Betegnes den Varmemængde, som under givne Betingelser gjennemlades af Guld, med 1000, saa gjennemlades under samme Omstændigheder, af Sølv.........973 - Kobber........898 - Jern ...... 374 - Tin...........304 - Bly...........180 - Porcellæn og lignende Le- gemer, omtrent . . . 12. Ved Dampdannelsen foregaaer Ledningen i Almindelighed gjennem en Jernplade af V« a V2 Tommes Tykkelse. 1 Qvadratfod saadan Plade, der har Temperaturen T paa den varme, t paa den kolde (mindre varme) Side, gjennemlader, naar den er fuld- kommen reen, 53 (T—t) Calorier i Timen. Kobber vilde gjennemlade mere i Forholdet 898 til 374 eller omtrent 2V<z Gang; men overdrages Pladerne med et Lag Sod eller Smuds, saaledes som det altid skeer i Dampkjedler, saa formindffes Ledningesvnen ved dette Lags Modstand mod Forplantelsen, og da Smudslagets Ledningsevne er Vso mod Jernets, V74 mod Kobberets, forholdsviis meest for det sidste. Dette er Grunden til, at Dampkjedler af Kobber ikke ere saa fordeelagtige i Praxis, som de paa Grund af Kobberets større Varmeledningsevne skulde være. Vand er i sig selv en slet Varmeleder, men kan desuagtet forplante Varmen meget hurtigt, naar den tilfores Karret, hvori Vandet er, nedenfra. Da ville nemlig de underste Partikler, som ved at opvarmes i Berøring med Karrets Bund blive lettere, stige op og gjore Plads for andre koldere Partikler, som i sin Tuur opvarmes. Langs et Kars verticale Sideflader foregaaer, naar disse opvarmes, lignende Strømninger, men Virkningen til Opvarmning af Vandmassen bliver, paa Grund af det mindre fri Afløb for de varme Partikler, betydelig mindre. Lægger man et Laag over Karret, og opvar- mer dette, saa overgaaer næsten ingen Varme til Vandet, om det end er i Berøring med Laaget; de varme Partikler ere nemlig da fra sorst af ovenpaa, og bevirke ingen Strom- ning. Denne Vandets Maade at lede' Varmen paa er af megen Vigtighed ved Anbrin- gelsen af Ildsteder i Dampkjedler. Man antager i Almindelighed, at verticale Dele af Ild- og Rogledninger frembringe halvt saa stor Virkning som ligesaa store horizontale, der have Vandet over sig; af horizontale Flader, der' have Vandet under sig, kan liden eller ingen Virkning paaregnes. Af horizontalliggende Nor paaregnes 2/s Virkning. Luften leder Varmen vaa samme Maade som Vandet. Kunne de Lustpartikler, som af en heed Overflade have modtaget Varme, frit stige opad, saa vil- Luftstrommen afkjole Overfladen temmelig hurtigt. En stillestaaende Luftmasse er derimod en meget slet Varmeleder. Den Luft, som findes i porøse Legemers Porer, er sandsynligviis Hoved- aarsagen til disse Legemers ringe Evne til at lede Varmen. § Om Vand, som indeholder Salte oploft, Soevand t. Ex., bringes i Kog, saa fordamper blot Vandet, men Saltet bliver tilbage. Soevand indeholder omtrent 3 yCt. Salt; den største Mængde Salt, som Vand kan holde oploft, er omtrent 40 pCt.,