Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

47 I, hvis hule Stempler (Plungere) G styres af Bolte H, der ere fastgjorte til Cylin- derne (stundom bruges ogsaa almindelige Styrerammer for Tvcerstykket). To af Luft- pumperne virke fom Fodepmnper, naar man lukker de Ventiler V, som findes mellem begge Ventilkasser K, hvoraf kun den ene (af hvert Par) har Afløbsror L. M er Fodevandets belæssede Ventil, N Jndsproitningskranerne. De to Expansionsslider have fælleds Excentrik, Dampsliderne hver sin; Reversionen foregaaer ved Hjælp af den i næste § beskrevne Indretning. 0,0 er Stænger, som forbinde Strubeventilernes og Koldvandskranernes Haandtag med verticale Axer, der kunne bevæges fra Dækket. Ved denne Construction er {Rummet, som Maskinen indtager langskibs, indskrænket til det mindst mulige; men den er temmelig hoi og flere af Delene ere meget vanskelige at komme til. § 9. Hoitryksmaskinen Fig. 69, der er Vinkelmaskine ligesom Carlsunds, er anvendt hos os som Hjcelpekrast paa et mindre Skib. Den har Slider til V4 og V<z Expansion (omtrent) og særskilte Excentrikker til disse. Alle fire Excentrikker sidde imidlertid paa en fælleds Hylse, A, der er smøget paa den hule Ende C af Axelen. Hylsen har indvendig et Stykke Skruegjænge D, og Axelen en Split langsester. In- deni Axelens Huulhed findes en Bolt B med to Oren, E, E, som gaae igjennem Splitten og ind i Gjcengen; naar B trækkes ud ved Hjælp af en Udvexling, saa dreieS Hylsen og med ben Excentrikkerne paa Axelen, og Maskinens Gang reverseres. Da imidlertid Expansionssliderne under Bakning virke sorkeert, saa gaaer der fra Strube- ventilens Kasse en Canal, som leder Dampen directe ind i det indre Slideskab, naar Ventilen dreies modsat Vei. Fodepmnperne ligge ovenpaa Rammen og drives af en Arm fra Tværstykket. Lignende Maskiner saae, da de gierne gaae meget hurtigt, under- tiden ingen Fodepumper, men blot Donkeypumper. § 10. Fig. 71 viser Hovedtrækkene af en osscillerende Maskine ester Woolfs Princip. A er den mindre Cylinder, i hvis Slideskabe Hoitryksdampcn kommer ind gjennem Tappen C; ester at have virket i A gaaer Dampen gjennem D ind i den større Cylinder B, og virker der expansivt; tilsidst gaaer den gjennem E til Fortætteren. De to Cylindere i Figuren have samme Slag og virke paa ligestore Krumtapper; men man kan ogsaa gjore Slag og Krumtapper sorskjellige. Derved, og ved Bestemmelsen af Forholdet mellem de to Cylindres Diametre, har man det i sin Magt at bruge Dampen expansivt til hvilken Grad man vil, uden at saae saa stor Ujevnhed i Kraften, som naar Dampen expanderer i een Cylinder; Maskinen er imidlertid paa Grund af sin Complication ikke synderlig i Brug. Fig. 72 er en Modification af Woolfs Maskine; begge Stempler have fælleds Stang, og Cylinderne forløbe hinanden. D er Damproret, F gaaer til Fortætteren. For nedgaaende Slag aabnes Ventilerne C og C’; hele Kraften af Hoitryksdampen driver da det mindre Stempel nedad, thi Rummet mellem Stemplerne staaer bestandig i Forbindelse med Fortætteren. For opgaaende Slag lukkes C og C’, men H aabnes, og Stemplerne gaae op med en Krast, svarende til Forstjellen i de to Stemplers Areal og Trykket af den ved Expansionen stedse svagere blivende Damp. I den Carlsundske Canonbaadsmaffine, Fig. 73, træder det ringförmige Rmn A mellem Trunken C og den ydre Cylinder istedetfor den foran beskrevne Maskines' mindre Cylinder, og Rummet B bag Stemplet istedetfor den storre. Forsætter.,anvendes ikke. Under indgaaende Slag slipper Sliden Hoitryksdamp ind i Rummet A paa samme Maade som en sædvanlig Kortpide; den brugte Damp gaaer fra B gjennem I) ud i Skorstenen. Under udgaaende ***......- ■ —