Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

.Femte chsMI. Om Maskinernes Effect. 4 1. Ved Effecten af en Krast i en vis Tid forstaaes Prodllctet af det Tryk, Kraften udover, og den Vei, som Kraftens Angrebspunkt gjennemlober; sædvanlig udtrykkes Kraften i Pund og Seien i Fod, og Eenheden, hvormed Effecten maales, faaer da Navn af Pund-Fod (Nf). Udforer Kraften sit Arbeide ved Hjælp af en Maskine, saa medgaaer endeel af Kraftens Effect til at overvinde Maskindelenes Friction og hvad anden Modstand mod Bevægelsen Maskinen indeholder, saa at Productet af Lasten og dens Vei, der kaldes den beholdne Effect eller Arbeidsmængden, bliver mindre end Kraftens Effect, saainegct nemlig som Summen af alle Producterne af enhver af Modstandene inden Maskinen og dens Vei. Man maa saaledes ved enhver Maskine fljelne mellem Kraftens eller Brutto-Effecten og den beholdne Effect. 5 Værdien af en Drivkraft beroer paa hvor stor Effect den kan frembringe i en vis Tid. Til at udtrykke Dampmaskiners Værdie (Arbejdsevne) eller Krast, som det almindelig kaldes, benyttede Watt en Eenhed, som han kaldte en Hestekraft, og som var en Effect af 33000 (Engelsk Maal og Vægt) pr. Minut; saameget kunde nemlig en stærk Hest, arbejdende under fordeelagtige Omstændigheder, udrette. (Middel- værdien af en almindelig Hests Arl'eide er omtrent det Halve heraf). Udtryksmaaden er senere bibeholdt og overfort med ubetydelige Modificationer tit andre Lande. I Frankrig regnes saaledes en Hestekræft lig 75 Kilogram-Meter pr. Secund, der svarer til 32,560 Engelsk pr. Minut; i Sverrige regnes 36000 K's Svensk == 32,860 K's Engelsk; vi regne 29100 Norsk, der er netop lig 33000 Nf Engelsk. , 6 2. Brutto-Krasten hos en Dampmaskine er Productet af Dampens Tryk paa Cylinderstemplet og dettes Vei. Trykket varierer, som tidligere viift, fra Deel til Deel af Slaget, og det bliver altsaa dets Middelværdie, hvormed man maa multiplicere Stemplets Vei pr. Minut for at faae Brutto-Krasten. For at kunne udlede Middel- trykket i Cylinderen af Trykket i Kjedlen maatte man tage Hensyn paa den Krast, som medgaaer for at bevæge Dampen gjeynem Damproret, Strubeventilen og Portene, hvis Størrelse idelig forandres ved Slidens Bevægelse; videre, paa Expansionen, paa Mod- trykket paa Vacumsiden, der igjen bestemmes af Modtrykket i Fortcettcrm og Kraften, som medgaaer for at drive Dampen gjennem Aflobscanalen; endelig paa Krasttabet, som Dampen lider ved Askjoling underveis og i Cylinderen. Smaae Lækkager ved Slidefjæsme og Cylinderstemplets Pakning sinde som oftest ogsaa Sted og have Ind- flydclse paa Middeltrykket, der saaledes ikke med Sikkerhed lader sig beregne. Skal man kunne bestemme en Maskines Hestekræft nøjagtig, saa maa Middeltrykket i Cylin- deren søges ved Hjælp af den i Indledningen beskrevne Indicator. Hvorledes denne anbringes paa Maskinens Cylinder er tidligere forklaret. I Ballancemaskiner kan man fæste Snoren, som bevæger Papiret, til Parallelogrammets Styrestang, sag langt fra dennes faste Punct, at Jndicatoren gjor henved en Omdreiniug for hvert Slag as 4