Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

53 i Kjedlerne og fuldkomnere Fabrication af Maskinerne udbragte et meget storre effectivt Tryk ___ oste det dobbelte og derover. Folgen er, at den saakaldte nominelle Hestekrast, langt fra at angive den Kraft som Maskinen virkelig udvikler, snarere er et tilnærmet Udtryk for dens Størrelse. Den virkelige Hestekrast hos ældre Maskiner pleier at være V3 til V# Gang storre end den nominelle; nyere Engelske og Franske Maskiner udvikle som oftest dobbelt saa ftor Kraft som den, hvorefter de benævnes, stundom mere. Ristflade, Jldflade og Vandforbrug med de deraf afhængige Dimensioner af Kjedle og Maskine cre i det Foregaaende angivne pr. nominel Hestkrast, saaledes som det i Læren om Dampmaskinen pleier at skee. Reglerne ere hentede fra de ældre Con- densationsmafliner, og ved 1 nominel Hestkrast maa saaledes forftaaes IVs virkelig, eller Størrelserne - maa beregnes til 3Ai af den virkelige Hestekrast, som Maskinen skal udvikle. Dette stemmer overeens med en anden approximativ Regel, at 1 Kubikfod (engelsk) Vand fordampet i Timen giver 1 nominel Hestekrast. 1 Kubikfod Vand danner nemlig 1347 K. F. Damp af 4 Tryk, som forbrugt med Vs Expansion giver et effectivt Tryk 9.4 1347 K. F. pr. Time er 22,5 K. F. pr. Minut, som paa Grund af Expansionen fylder % X 22,5 = 33,7 K. F. Cylinderrum. 9.4 ® pr. Qva- drattomme er 1354 ® pr. Qvadratfod, og Effecten bliver saaledes 33,7 X 1354 = 45,600 S'f = 1.38 virkelig eller 1 nominel Hestekrast. Da Dampens Volum er omvendt proportional med dens Spændighed (omtrent), saa udkommer samme Resultat om man ved Beregningen gaaer ud fra et storre Damptryk i Kjedlen. Selv for Hoi- tryksmafiiner holder denne Regel tilnærmelsesviis Stik.) . § 7. Naar en Dampmaskine driver et Skib frem gjennem Vandet, saa er der, saasnart Skibet er kommet i Fart og Bevægelsen er bleven jevn, Ligevægt mellem den Deel af Maflinens Krast, som anvendes i Skibets Bevægelsesretning, og den Mod- stand som Vand og Luft udove mod Skibet. Theorien allene formatter ikke at bestemme hvor stor Deel af Kraften et Par givne Skovlhjul eller en given Skrue bringe til An- vendelse i den forlangte Retning, ei heller hvad Modstand et givet Skib under givne Omstændigheder lider as Vand og Lust. Man har derfor allene Erfaringen at holde sig til, og da Luftens Modstand paa Grund af Foranderligheden i Vindens Styrke og Retning samt Forskjelligheden af de Flader, hvorpaa den virker, ikke lettelig lader sig bringe under Beregning, har man maattet noies m'ed at soge empiriske, d. e. directe af Erfaring udledede Formler for Relationen mellem Maskinens Krast og Skibets Fart i stille Veir. Saalcenge ikke Skovlhjulene gaae uforholdsmæssig dybt i Vandet, og der- ved spilde en storre Deel af Maflinens Arbeide, saaledes som siden nærmere skal vises, torer Erfaring, at den nyttigt anvendte Deel as Maskinens Effect er proportional med den virkelige Hestekrast H; det samme er Tilfældet om Skrue anvendes som Fremdriv- ningsmiddel. Vandets Modstand mod Skibet skulde ester Theorien voxe som Hastighedens Qvadrat; Erfaring viser, at den voxer lidt stærkere, nemlig som Hastigheden h i Po- tensen 2 Va. Modstanden afhænger endvidere af Skibets største Tversection under Vandet, altsaa af Middelspantsarealet, M, samt af Skibets Form forovrigt. Dampflibe con- strueres nu altid forholdsviis lange og skarpe, og Erfaring viser, at inden de i Praxis sædvanlige Grændser for Skarpheden har dennes' Forandringer liden eller ingen Ind- flydelse. Under denne Forudsætning ffulde ester Theorien Modstanden være proportional med Middelspantsarealet; man har fundet den forholdsviis mindre for storre Skibe, nemlig proportional med Middelspantsarealet i Potensen 0,8. Modstandens Effect er lig Modstanden selv, multipliceret med Hastigheden, altsaa proportional med W X