Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

54 h3Vs. Under de anførte Forudsætninger, at Skibet ikke er usædvanlig fyldigt eller Hjulflovlernes Anslag mod Vandet utilborligen skraat, gjcelde saaledes Formlerne h = 10 0/3 og H = 0,000464 M°-s h'% baade for 'Hjulskibe og Skrueskibe. h er i Formlerne ud trykt i Fod yr. Secund; 0,6 h er paa det allernærmeste Farten i Knob. I en Tabel bag i Bogen er for for- skjellige Dampskibe de ester Formlerne beregnede Hastigheder sammenstillede med de ved Prover fundne; OvereenGemmelsm viser, at Formlerne gjengive det sædvanlige Forhold med tilstrækkelig Noiagtighed. Den Sats staaer altsaa fast, at skal man forege et givet Skibs Hastighed for Maffinen i Stille, saa maa man foroge dets Maskines Kraft i et noget storre Forhold end Fartens Kubus. Om t. Ex. et Skib for 100 Hestes Krast gjor 6 Knobs Fart i Stille, saa maa man for at drive det frem med 8, 10, 12 Knobs Fart, ligeledes i Stille, anvende respective 260, 550, 1010 Hestes Krast. Med Hcstekrastm stiger Maskinens og, dens Kulforraads Vægt; for at bære disse behoves igjen et større Skrog; Prisen paa et Skib, som stal kunne fore et givet Antal Canoner eller en given Last, stiger saaledes med Hastigheden i et endnu storre Forbold end det foran paaviste. § 8. Har man et Skibs Middelspantsareal og den Fart det stal gjore for Maskinen givne, saa kan man af den anden Formel i forrige § finde dets virkelige Heftekraft H. For deraf at kunne udlede Maskinens Dimensioner, maa man vide hvor- mange Slag pr. Minut den skal gjore, og dette beroer igjen paa om den skal drive Hjul eller Skrue. Hjulenes Diameter er gjerne, idetmindste omtrentlig, bestemt af Dækkets Høide over Vandfladen, thi Axelen anbringes enten teet under eller tæt over Dækket. Skruens Diameter er begrcendset af Skibets Dybgaaende agter, og bor, saa- fremt Maskinen ikke er meget liden i Forhold til Skibet, gjores saa stor som muligt. Inden de Grændser, som Skibets Størrelse og Form saaledes sætte, soger man at ind- rette Maskinen saaledes, at Cylinderens Diameter og Slagets Længde blive omtrent ligestore, thi deraf har man den Fordeel, at den afkjolende Overflade bliver saa liden som muligt. Wldre Constructeurer havde desuden opstillet den Regel, at Stemplets Vei pr. Minut burde være omtrent 100 Gange Qvadratroden af Slagets Længde i Fod; men i den senere Tid har man sat denne Regel, som ingen holdbar Grund har, ud af Betragtning. Stemplcts Vei pr. Minut er i de nyere Hjulmaskiner gjerne om- kring 200 Fod, i Skruemaskinerne omkring 300 Fod; at imidlertid stor Hastighed hos Stemplet i flere Henseender er ufordeclagtig, cr tidligere omtalt. § 9. For at et Par Skovlhjul skulle kunne drive et Skib fremad, maa nod- vendig Skovlernes Hastighed være storre end Skibets i et saadant Forhold, at den horizontale Deel af det af Hastighedsforskjellen frembragte Vandtryk paa Skovlerne holder Ligevægt mod den af Vand og Vind frembragte Modstand mod Skibets Bevægelse; ligeledes maa Effecten af hele Vandtrykket paa Skovlerne pr. Minut være lig Kraftens Effect pr. Minut, d. e. lig Maskinens virkelige Hestekrast. Størrelsen af Vandtrykket paa Skovlerne lader sig vel ikke med Bestemthed udlede af Theorien; imidlertid kan man dog af følgende Betragtninger slutte, hvorledes Forholdet under forskjellige Om- stændigheder omtrentlig maa stille sig. A, Fig. 67, være Hjulcentret, B, C Skovler, VV Vandlinien. CE — v være Hastigheden af Skovlernes Middelpuncter, CD = h Skibets Hastighed, saa kunne disse sammensættes til en Resultant CF, og den Deel CG af CF, som er lodret paa Skovlen, bliver lig (v—h Cos. w), naar w er Skovlens