Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

 55 Vinkel med vertical, BAC. Ester Theorien skulde Trykket paa Skovlen være propor- tionalt med (v—h Cos. w)2 og med Arealet af Skovlen; begge Dele sinder kun til- ncmnelsesviis Sted i Praxis; Virkningen modificeres nemlig ved at Vandfladen nedtrykkes og bliver noget lavere strax foran for Hjulet, samt ved at flere Skovler ere i Vandet paa engang, hvorved dette sættes i Bevægelse af de forangaaende Skovler, saaledes at Anslagshastigheden mod de efterfølgende bliver mindre. Folgen as alt dette er, at Modstanden mod Hjulets Omdrejning nok voxer mod Anslagsvinkelen w, men ikke i saa stort Forbold som ben efter Theorien skulde voxe; Erfaring viser nemlig, at saa- længe den største Værdi af w ikke overstiger 40 a 45 Grader, eller hvad som er det samme, Vandlinien ikke naaer høiere end til 0,23 a 0,3 af Radien til Skovlernes Middelpuncter, saa er Forholdet mellem v og h paa det Nærmeste constant, og For- skjellen v—h eller den saakaldte Slip temmelig nær 1k af h eller Vs af v. Under denne Betingelse kan man altsaa, naar Skibes Hastighed h er. given, soge Hjulets Ha- stighed v ved at lægge V« h til; v divideret med Hjulets Peripheri (Radien regnet til Skovlernes Midte) giver Slagenes Antal. Ved at lade Hjulet gaae dybere kan man vistnok formindske Slagenes Antal, men dette er ufordeelagtigt. Trykket paa Skovlen er nemlig lodret paa den, og betegnes det med P, saa virker kun Delen P Cos. w til at drive Skibet frem, men P Sin. w virker i vertical Retning og fremkalder den bekjendte Rystelse hos Hjulflibe. For stort Dybgaaende af Hjulet spilder altsaa Krast. Da en vis Forandring i Skibets Dybgaaende har større Indflydelse paa w, naar Radien er liden end naar den er stor, saa folger deraf igjen, at jo større Hjul man kan bruge, desto bedre. Nogen paalidelig Formel for hvormeget Slagenes Antal aftager, naar den anforte største Værdie af Anslagsvinkelen overskrides, har man ikke; man indretter derfor altid Hjulene saa, at Skovlerne kunne flyttes paa Radierne indtil Maskinen netop kan forbruge den Damp, som Kjedlen leverer; da vil nemlig Farten blive saa stor som den under de givne Omstændigheder kan blive. , Dersom Morgans Hjul bragte Skovlerne ned i og op af Vandet i nsiagtig vertical Stilling, saa blev Anslagshastigheden mod dem lig v Cos w —h, og de vilde da give betydelig større Slip end Hjulene med faste Skovler. Men af tidligere anførte Grunde giver man ogsaa disse Hjuls Skovler nogen Skraahed ved Indtrædelsen i og Udgangen as Vandet; Forffjellen kommer saaledes til at bestaae i, at man kan lade Morgans Hjul gaae med en større Deel af Radien i Vandet, forinden skovlens An- slagsvinkel bliver saa stor som den uden Skade kan være. Slippen bliver da den samme som for Hjul med faste Skovler. Gaaer Hjulet mindre dybt, saa bliver Slippen lidt større, Krafttabet og Rystelsen lidt mindre. Sammenligner man imidlertid de Morganfle Hjul med andre Hjul, der ikke gaae dybere end de bor, saa er Gevinsten ved det besparede Krasttab ikke betydelig; man har anflaaet den til 6 % af Hestekræften om- trent. Kun naar man er nodt til at benytte smaae Hjul, og ikke kan flytte skovlerne naar Skibets Dybgaaende forandres, vil Gevinsten i Effect ved de Morganste Hjul opveie deres Mangler. § 10. Dersom en Skrue, der driver et Skib frem, gik i en fast Mottrik istedetfor i Vand, saa vilde Skibets Vci i en vis Tid blive lig Slagenes Antal i denne Tid multipliceret med Skruens Stigning; man pleier at kalde dette Product Skruens Hastighed. Nogen Modstand af Vandpartiklerne mod Skruens Agterkant op- staaer derimod forst naar Skruen skyder dem afveien, eller naar der er en Anslags- hastighed tilstede; det er altsaa klart, at. Skruen maa arbejde med Slip ligesaavel som