Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Mi ■ ■ — 56 Hjulene. Ved Bedømmelsen af denne Slip kan man imidlertid ikke sammenligne Skruens Hastighed med Skibets ligefrem, fordi der i Skibets Kjolvand, hvori Skruen arbeider, er en Strømning, som folger Skibet med en bestemt Deel af dettes Hastighed; i Gjen- nemsnit kan man ansætte denne Deel til Vs af Hastigheden; den er noget mindre for meget skarpe Skibe, noget storre for fyldige. Vandet udfylder nemlig stedse det Rum, fom Skibet under sin Fremfart forlader, ved at bevæge sig den korteste Vei hen imod den undvigende Flade, altsaa i Retninger, som ere lodrette paa enhver Deel af dennes jo fyldigere Agterskibet, især nærmest forenfor Skruen, er dannet, desto storre Deel af Vandpartiklernes Hastighed falder forester, og desto storre bliver Skruens virkelige Slip. Betegnes denne med S, Stigningen med 1, Slagenes Antal med n, og er g> den Brok, hvormed Skibets Hastighed h maa multipliceres for at give Hastigheden relativt til det Vand, hvori Skruen arbeider (y altsaa — 0,8 for Middels Skarp- hed agter) saa er S = ni — yh. Med Qvadratet paa S er Skruens fremdri- vende Kraft proportional. Den tilsyneladende Slip, eller Forskjellen mellem ni og Skibets hele Hastighed h, er altid mindre end S, og kan for fyldige Skibe endog være negativ, d. e. h storre end ni, uagtet det er Skruen, som driver Skibet frem. Ogsaa skarpe Skibe kunne have en negativ tilsyneladende Slip for Skruen, naar de benytte Seil i Forening med Maskinen, hvilket ikke betegner andet end at den virkelige Slip ved Seilenes Hjælp er bleven mindre end sædvanlig. Ogsaa naar Skruen er afkoblet og slæber, maa man sammenligne ni in ed yh og ikke med h; yh er da storre end ni, saameget som behoves for at overvinde Axelens Friction. Folgende empiriske Formel, der er udledet af en Mængde Forsøg med Skruer af forskjellig Form og paa forskjellige Skibe, giver den virkelige Slip s i Procent af Skibets Hastighed h (i Fod pr. Secund) naar 1 er Skruens Stigning, r dens Radius til Uderkant af Bladene, m Bladenes Antal og d den Brok af Gjængen, som hvert Blad udgjor: sX 36 Uo,8 -j/iT. Ii-6 r3-5.3 m0;7 og er n Antallet af Slag pr. Minut, saa er h ' n = (0,6 8 4 60 y). —. I Tabellen over Dampffibe bag i Bogen er sammenstillet endeel observede Vær- dier af n med de efter Formelen beregnede; y er derved forudsat lig 0,8, undtagen hvor Skibets Form har givet Anledning til at antage en anden Værdie, som isaafald findes anført i Tabellen. Skal man con ftrit ere en Skrue til et givet Skib, der skal gjore en given Fart, saa soger man Hestekraften efter den anden Formel t § 7; er, omvendt, Hestekraften given, saa soger man h. r og m ere gjerne givne; d vælges mellem Vi2 og Ve, og man kan til antagne Værdier af 1 beregne de tilsvarende af n, og vælge den, som ud- bringer den forlangte Hestekrast med passende Hastighed af Stemplet og Diameter af Cylinderne. Et Exempcl vil tydeligst vise Fremgangsmaaden. Antag at et Skib med 200 Qvadratfod Middelspant skal fremdrives med 10 Knobs Fart af en firbladet Skrue med 10 Fods Diameter. Ester § 7 faaes H ----- 0,000464 X 2000’8 X 16,6631/3 = 302 Hestes Krast. Skruens Hastighed maa være storre end 10 Knob eller 100Ö Fod pr. Minut; antages foreløbig 50 Slag pr. Minut, saa faaes, at Stigningen maa være større end 20 Fod