Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

52 Side nedentil Paa Diagram viser, at Dampens Udgang lukkes temmelig tidligt i i)£nne Mafline. Forovrigt vise Exemplerne, at Beregning af Jndicatortrykket er under- kastet en temmelig betydelig Usikkcrhed. 4 4. ' Naar en Maskine gaaer med Expansion, og A betegner Stemplets Areal, p Dampens Spomdighed, a den Deel as Slaget, hvorunder Dampen kan strømme ind, b den Deel, hvorunder den expanderer, saa skulde, hvis intet Krasttab ved Afkjo- ling i Cylinderen fandt Sted, Effecten pr. Slag blive E = Apa, (1 Log. nat. 5 og Dampforbruget pr. Slag A. a. En Maskine uden Expansion vilde med a samme Dampforbrug give Effecten Apa pr. Slag; altsaa skulde vet Expansionen vindes i Effect af en given Mængde Brændsel under forovrigt lige Omstændipheder, i For- holdet 1: 1 Log. nat. —= 1: 1 -J— Log. nat. naarExpansionen beteg- nes med Vn. For V-r, Va, % Expansion giver Theorien en Gevinst as 29, 69, 138 o/o, men da man, for at faae samme Krast ud med disse Expansioner som uden Ex- pansion maatte forege Cylinderens Volum med Vs, 1, 3 Gange det oprindelige, saa gaaer i Praxis en stor Deel af Gevinsten tabt ved den forøgede Varmestraaling og Friction, især for de høiere Expansionsgrader. Dertil kommer, at stor Expansion giver ujævn Krast, og at Maflinen maa bygges stærk nok til at modftaae det største Tryk i Cylinderen, altsaa bliver tungere, naar stor Expansion skal anvendes. Ved mange Slags Arbeide er det ogsaa en Betingelse, som indskrænker Expansionens Anvendelighed, at Kraften ikke under nogen storre Deel af Slaget maa blive mindre end Lasten paa Ma- skinen. Alle disse Hensyn bevirke, at man sjelden anvender hoiere Expansionsgrad end Vs og da i Forbindelse med 1 å 2 Atmosphærers Tryk i Kjedlen. Soemaskiner bruge næsten altid Slide til at slippe Dampen ind og ud, og da allerede Vs Expansion kræver to Slider, noies man som oftest med Vs. Kun paa enkelte meget store Hjul- dampskibe har 3/4 Expansion været forsøgt, men de have da havt Dobbeltsædevcntiler istedetfor Slider. 6 5. As en Dampmaskines Brutto-Kraft medgaaer en Deel til at overvinde Maskindelens Friction, samt til at drive Luftpumpen, Fodepumpen og i Landmaskiner Koldvandspumpen. Af Frictionen er den Deel, som frembringes af Maskindelenes Vægt og Pakningerne, temmelig nær den samme med stort som med lidet Damptryk i Cylinderen, samt for forskjellige Maskiner proportional med Cylinderstemplets Areal. Man har ved Forjog fnndet, at denne constante Deel af Frictionen kan i vel construcrede og vel holdte Maskiner ansættes til 1 K" pr. Qvadrattomme af Stemplet, og altsaa ligefrem subtraheres fra Jndicatortrykket. Resten af Frictionen og Arbeidet med Pum- pernc voxer proportionalt med den udviklede Kraft, og kan, ligeledes for gode Maskiner, ansættes til 20 °/o af Kraften; deraf medgaae omtrent 12 til Condensationsvandets Udpumpning, der saaledcs frembringer den betydeligste af Modstandene inden Maskinen. Multiplicerer man altsaa det med 1 formindskede Jndicatortryk med 0,8, saa faa er man det beholdne eller effective Tryk e = 0,8 (i—1) som indsat istedetfor i i Formelen § 2 giver Maskinens virkelige Hestekrast, der i det Følgende er betegnet med H. 7 6. Watt anslog det effective Tryk i sine Maskiner, der arbejdede med 4 ® Damptryk i Kjedlen og Vs Expansion, til 7V<2 N, og beregnede deraf den Hestekrast, : hvorefter han benævnte Maskinerne. Denne Maade at benævne Maskiner har man flden beholdt, paa mange Steder, men ingenlunde overalt, uagtet man ved forøget Damptryk