Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

61 Enden af Slaget, allerede have aabnet Indgangsporten Vs å Tk Tomme. Slidebe- vcegelsen kan man ogsaa under Gangen controllere ved Hjælp afIndicators, som siden flat vises. For Pumpernes Vedkommende er Klaringen og Ventilernes Tæthed at ef- tersee og rette paa, om behoves. Naar en Maskine er fuldstændig sammensat og prøvet ved Rundhivning for Haand Lor man lade den gaae rundt for Damp, forst ganfle sagte medens Skibet ligger sortoiet; siden gjores, om Anledning gives, en Provetuur. § 5. Naar et Dampskib skal gjores klart til Gang begynder man med at fylde Kjedlerne. Ligge disse tilstrækkelig dybt, saa kan Fyldningen foregaae allene ved Aabning af Bundkranen, som man maa passe paa at lukke, naar Vandet i Kjedlen har NEt sin rette Hoide. Ligger derimod Kjedlens Vandlinie over Skibets, saa maa Fyldningen fuldføres med Haandpumpen. Sikkerhedsventilen sættes aaben for at Luften kan slippe ud eftersom Vandet trænger ind; kun hvis man er i Tvivl om, hvorvidt Kjed- len faaer Vand eller ikke, lukker man Ventilen og aabner en as Provehanerne, for at fole om der blæses Lust ud af den. Jldene gjores klare til Tænding ved at man i Ildstederne indlægger jevnstore Kul og i den forreste Deel smaaklovet Brænde med Kul ovenpaa; brugt Bomuldsaffald og lignende Ting, anbragte blandt Brændet, letter Tændingen. Jldstedsdorene holdes aabne indtil Kullene ere komne i Brand; Sikker- hedsventilen forbliver aaben indtil Vandet er kommet i Kog og Luften udjaget afKjed- len; Paaslipningsventilen aabnes ikke for man skal gjore klar til at gaae. Under Opfyringen fyldes alle Smørekopper og Vægerne sættes i. Sliderne stilles paa halvt Slag og alle Aftapningskraner aabnes. Naar Dampen er oppe, flal Maskinen opvarmes og gjennemblæses; Paaslip- ningsventilen aabnes derfor lidt, Strubeventilen ligeledes; har man særskilte Kraner til at slippe Damp ind i Cylinderen paa begge Sider af Stemplet paa engang, saa aabnes disse; hvis ikke, saa maa Damp slippes ind paa een Side ad Gangen ved Bevægelse af Sliden, men man paaseer da at de to Mafliner komme til at virke imod hinanden; desuagtet vil Mastinen let komme til at bevæge sig en Deel af et Slag, hvorpaa man paa Hjulflibe maa være opmærksom. Naar Slideskab og Cylindere ere blevne nogenlunde varme, saa ophore de at fortætte den indstrømmende Damp, og denne vil da snart strømme ud af Astapningskranerne, hvorefter disse kunne lukkes. Naar Fortætteren ogsaa er gjennemblæst, lukkes Strubeventilen og man er klar til at sætte i Gang. ' Naar man har los Excentrik, saa maa Sliden under Igangsætningen drives for Haand; man begynder med den Mafline, som staar nærmest paa halvt Slag, da den har störst Virkning til at dreie Axelen, og stiller dens Slide saa at Dampen slipper ind paa rigtig Side af Stemplet; Maskinen vil da begynde at gaae og man manøv- rerer Sliderne ester Bevægelsen. Skal der kun gjores et eller et Par Slag, saa behøver man i Almindelighed ikke at slippe koldt Vand ind i Fortætteren; man sætter da ikke heller Excenterstangen i Virksomhed; skal man derimod holde gaaende med det samme, saa gives strax lidt Koldvand, og Excenterstangen tages i Brug, saasnart Ma- flinen har gaaet rundt, een eller hoist to Slag. Har man Lænkebevægelse, saa er med Hensyn paa Sliderne intet andet at iagttage end at Klodsen stilles ved rigtig Ende af Buen. Om der er Expansionsflide, maa den under Igangsætningen være sat ud af Virksomhed. Da Frictionen idet Bevægelsen flal begynde er kjendelig større end under Bevægelsen, saa behøver man ofte, for at faae Maflinen igang, at holde Strubeven- titen temmelig meget aaben i det forste Aieblit} siden lukkes den 3/< eller niere, for