Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

62 at Maskinen kan gaae sagte de første Slag; under disse bør, hvis man ikke ganske nylig har blæst Vand ud af Cylinderne og faaet dem vel varmede, Aftapningskranerne holdes lidt aabne paa Dampsiden; thi det er bedst at undgaae at Vandet aabner Sik- kerhedsventilerne paa Cylinderne eller slaaer Sliderne fra. Det hænder ogsaa let, at Maflinen ikke vil gaae over Centerne naar der er Vand i Cylinderne. At sætte en Maskine igang med fuld Hastighed strax er noget man, om muligt, bor undgaae, især paa Grund af de voldsomme Ryk og Slag, som Vand i Cylinderne da kan soraarsage. Ved at aabne Strubeventilen mere eller mindre har man det i sin Magt at regulere Maflinens Gang. Man maa derved erindre, at allerede Vs å Vi o Aabning af Strubeventilen giver Maskinen omtrent halv Hastighed; stort langsommere kunne de fleste Maskiner ikke holdes igang, fordi Kraften under den ufordeelagtigstc Deel af Sla- get da bliver mindre end Frictionen. Indsproitmngskranen maa altid folge Strubevcn- tilens Bevægelser, saa at Mængden as Koldvand reguleres ester Mængden af Damp; den stal, som tidligere viist, afpasses saaledcs at Fortcetterens Temperatur bliver omtrent 30", hvorved den ikke vil foles hverken varm eller kold for en varm Haand. Naar der skal stoppes, saa lukkes Jndsproitningshanen og Strubeventilm strax, og Excenterstangen kastes ud af Jndgribning, eller, med Lænkebevægclse, Klodserne stilles midt paa Buen. Maskinen vil da, paa Grund af dens egen og Skibets Hastighed, gaae endnu lidt; onsker man at hindre dette, saa kan man strax stille en af Sliderne eller begge for Gang modsat Bei; man maa naturligviis da passe paa at de ikke blive staaende for længe. § 6. Medens Maskinen gaaer, maa Jldningen — Fyringen, som det sædvanlig kaldes, passes saaledes, at Kjedlerne frembringe netop lige saa meget Damp som Ma- flinen forbruger. Manometret og Sikkerhedsventilen tjene i saa Henseende som Vej- ledning; synker det første, saa maa en livligere Forbrænding tilveiebringes; gaaer der jevnlig Damp ud af Spilddamprøret, saa fyres der for stærkt. Gaaer der Spilddamp bort uden at Monometret viser det fulde Tryk, saa er Sikkerhedsventilen utæt og maa tilskrabes saasnart skee kan. Haandgrebene ved Fyringen beroe for en Deel paa Ild- stedernes og endnu mere paa Kullenes Beskaffenhed; dog gjælde altid folgende alminde- lige Regler: Kullaget paa Nisten bor ikke være tykkere end netop behoves for at denne intet Sted skal blive bar. Mellemrummene mellem Risterne holdes rene ved Kradsning med et dertil indrettet Redskab nedenfra; engang i Vagten, eller oftere om Kullene ere stærkt bagende, behover man dog at rense Risten ved at man med Fyrspiddet gjennem Jldstedsdoren losbryder den Slak, som har samlet sig. Den inderste Deel af Ildstedet flal hovedsagelig indeholde Glober, den yderste derimod de friske Kul, thi saa vil den fra disse ved Ophedningen udviklede Gasstrøm ved at stryge over Gløderne opnaae den til fuldstændig Forbrænding nødvendige Varmegrad. Jldstedsdoren maa ikke staa aaben mere end hoist nødvendig; thi den slipper en for Forbrændingen unødvendig Strom af kold Lust gjennem Noggangene, hvorved disse askjoles. Til den Ende maa Fyrbøderen, med det samme han har aabnet Døren, skyde Kullene paa Dødpladen ind med Rageren, jevne Laget paa Nisten, og strax dcrpaa kaste nye Forsyning af Kul paa Dødpladen. Sort Rog bor ikke være synlig mere end med det samme man har fyret, thi den er et Tegn paa ufuldstændig Forbrænding; i Mellemtiden bor Nogen være lysgraa eller usynlig. Naar Dampudviklingen, paa Grund af sagte Gang for længere Tid, skal for- mindfles, bor Askenunslugerne hænges for. Naar der er stoppet for kortere Tid aabner