Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
konuner, at har man forst et tykt Lag Kjedlesteen paa Jldgangen, saa forbrændes' Pla--
derne meget fort, og der kan endog opstaae Fare for Explosion af Kjedlen.
§ 7. Medens Maskinen gaaer, maa maa man stadig have Opmærksomheden
henvendt paa alle Lagere og Bossinger; intet maa slaae og intet maa gaae varmt.
Slag eller Stod i Maskinen have sin Grund i Spillerum; i Almindelighed vil man kunne
hore og see hvor Spillerummet er, idet Kraften paa den Deel, som slaaer, skifter Ret-
ning; mindre Slag opdages ved at man foler paa de bevægede Maskindyle, enten med
Haanden eller med en Pind, hvis anden Ende man holder mellem Tænderne. Man
maa ikke med Slag, frembragte af Spillerum, forvexle de Slag, som Ventilerne og
stundom Vandet i Pumperne give, og som uden Skade kunne finde Sted, naar de kun
ikke blive for voldsomme. Ved lidt Kjendskab til Maflinen bliver man imidlertid snart
istand til at adskille Ventilslagene fra de andre. Saasnart Slag bemærkes, maa man
gjore Anstalter til at flaffe Spillerummet bort ved Hjælp af de dertil bestemte Midler
•— Skruer eller Kiler, hvormed Lagerets Halvdele kunne nærmes til hinanden. Til-
sætningen maa imidlertid foregerne med Forsigtighed, thi ellers opstaaer den modsatte
Ulempe, at Lageret gaaer varmt. Det maa ansees som en Feil ved en Mafline, om
et Lager, hvorpaa der gaaer nogen Krast, ikke er indrettet til at skrues eller kiles sam-
men esterhaanden som det bliver slidt.
Under Gangen maa alle de Maskindele, som gnide mod hinanden, holdes, vel
smurte med Talg eller Olje eller en Blanding af begge Dele. Talg anvendes overalt,
hvor den af Dampens Varme holdes smeltet; den maa iforveien være fuldstændig befriet
fra Sand og lignende'Ting ved Smeltning og Siening. Olje anvendes til alle Lagere;
de storre af disse faae stadig Olje tilført ved de oftere omtalte Væger. Det pleier at
være Regel, at Maskinisten, for han gaaer af Vagt, skal smøre rundt, d. e. fylde alle
Smørekopper og fole paa Lagerne, om
noget Sted, ved Mangel paa Smørelse,
ligger skjævt, forøget, saa bevirkes derved
kere end Lagerets ydre Dele, der gjerne
peraturen, og hvis der ikke passes paa, saa bevirkes snart Ophedning nok til at frem-
bringe en Smeltning af Metallets Overflade. Lageret stjcer da i, som det kaldes, og
enten knækker noget eller Maskinen standser. Det er derfor af hoieste Vigtighed at
bemærke og standse saadan Opvarmning i Tide. Det forste man har at gjore, naar et
Lager begynder at blive lunkent, er at losne Tilsætningen, om dette kan skee under
Gangen, samt at fmøre rigelig —• hælde Olje directe ned ajennem Smørehullet, efter
'at have udtaget Vægen, om Lageret har en saadan. Sæbevand, og Olje blandet med
Svovlblomme hjælpe undertiden, hvor Olje allene ikke formatier at standse Opvarmningen;
hjælpe ikke disse Midler, eller er Opvarmningen allerede betydelig for den mærkes, saa
maa man, saafremt det paa nogen Maade kan gaae an, stoppe. Kun i Nødsfald tor
man slaae Vand paa et varmt Lager; de tynde Dele afkjoles nemlig hurtigere og kunne
let sprænges ved Sammentrækningen. Derimod bruger man med Fordeel at lade en
stadig Straale af koldt Vand spille paa de Lagere, som ere meest tilboielige til at gaae
varme, t. Ex. Hovedaxelens Lagere i Skruemaskiner. Ogsaa Stempelftænger gaae ftun-
dom saa trangt t sine Bossinger, at de ere tilboielige til at skjære i; man horer da
gjerne forst en skurrende Lyd; men der er i Almindelighed ingen anden Udvei end at
stoppe, loft Pakningen og flure de Metaldele af, som have sat sig paa Stangen. Da
Stod ikke let blive saa farlige som Jfljæring, gjor man bedst i at lade alle Lagere
de ere fuldkommen kolde. Bliver Frictionen
ved for haard Tilsætning eller ved at noget
Opvarmning; da Metallerne udvide sig stær-
ere af Jern, saa stiger Frictionen med Tem-