Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

Forfatter: C. T. H. Geelmunden

År: 1858

Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad

Sted: Christiania

Sider: 67

UDK: 621.12 Gee

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
64 konuner, at har man forst et tykt Lag Kjedlesteen paa Jldgangen, saa forbrændes' Pla-- derne meget fort, og der kan endog opstaae Fare for Explosion af Kjedlen. § 7. Medens Maskinen gaaer, maa maa man stadig have Opmærksomheden henvendt paa alle Lagere og Bossinger; intet maa slaae og intet maa gaae varmt. Slag eller Stod i Maskinen have sin Grund i Spillerum; i Almindelighed vil man kunne hore og see hvor Spillerummet er, idet Kraften paa den Deel, som slaaer, skifter Ret- ning; mindre Slag opdages ved at man foler paa de bevægede Maskindyle, enten med Haanden eller med en Pind, hvis anden Ende man holder mellem Tænderne. Man maa ikke med Slag, frembragte af Spillerum, forvexle de Slag, som Ventilerne og stundom Vandet i Pumperne give, og som uden Skade kunne finde Sted, naar de kun ikke blive for voldsomme. Ved lidt Kjendskab til Maflinen bliver man imidlertid snart istand til at adskille Ventilslagene fra de andre. Saasnart Slag bemærkes, maa man gjore Anstalter til at flaffe Spillerummet bort ved Hjælp af de dertil bestemte Midler •— Skruer eller Kiler, hvormed Lagerets Halvdele kunne nærmes til hinanden. Til- sætningen maa imidlertid foregerne med Forsigtighed, thi ellers opstaaer den modsatte Ulempe, at Lageret gaaer varmt. Det maa ansees som en Feil ved en Mafline, om et Lager, hvorpaa der gaaer nogen Krast, ikke er indrettet til at skrues eller kiles sam- men esterhaanden som det bliver slidt. Under Gangen maa alle de Maskindele, som gnide mod hinanden, holdes, vel smurte med Talg eller Olje eller en Blanding af begge Dele. Talg anvendes overalt, hvor den af Dampens Varme holdes smeltet; den maa iforveien være fuldstændig befriet fra Sand og lignende'Ting ved Smeltning og Siening. Olje anvendes til alle Lagere; de storre af disse faae stadig Olje tilført ved de oftere omtalte Væger. Det pleier at være Regel, at Maskinisten, for han gaaer af Vagt, skal smøre rundt, d. e. fylde alle Smørekopper og fole paa Lagerne, om noget Sted, ved Mangel paa Smørelse, ligger skjævt, forøget, saa bevirkes derved kere end Lagerets ydre Dele, der gjerne peraturen, og hvis der ikke passes paa, saa bevirkes snart Ophedning nok til at frem- bringe en Smeltning af Metallets Overflade. Lageret stjcer da i, som det kaldes, og enten knækker noget eller Maskinen standser. Det er derfor af hoieste Vigtighed at bemærke og standse saadan Opvarmning i Tide. Det forste man har at gjore, naar et Lager begynder at blive lunkent, er at losne Tilsætningen, om dette kan skee under Gangen, samt at fmøre rigelig —• hælde Olje directe ned ajennem Smørehullet, efter 'at have udtaget Vægen, om Lageret har en saadan. Sæbevand, og Olje blandet med Svovlblomme hjælpe undertiden, hvor Olje allene ikke formatier at standse Opvarmningen; hjælpe ikke disse Midler, eller er Opvarmningen allerede betydelig for den mærkes, saa maa man, saafremt det paa nogen Maade kan gaae an, stoppe. Kun i Nødsfald tor man slaae Vand paa et varmt Lager; de tynde Dele afkjoles nemlig hurtigere og kunne let sprænges ved Sammentrækningen. Derimod bruger man med Fordeel at lade en stadig Straale af koldt Vand spille paa de Lagere, som ere meest tilboielige til at gaae varme, t. Ex. Hovedaxelens Lagere i Skruemaskiner. Ogsaa Stempelftænger gaae ftun- dom saa trangt t sine Bossinger, at de ere tilboielige til at skjære i; man horer da gjerne forst en skurrende Lyd; men der er i Almindelighed ingen anden Udvei end at stoppe, loft Pakningen og flure de Metaldele af, som have sat sig paa Stangen. Da Stod ikke let blive saa farlige som Jfljæring, gjor man bedst i at lade alle Lagere de ere fuldkommen kolde. Bliver Frictionen ved for haard Tilsætning eller ved at noget Opvarmning; da Metallerne udvide sig stær- ere af Jern, saa stiger Frictionen med Tem-