Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
vnre loft tilsatte naar man gaaer ud ester at have havt dem sta hinanden, og sætte
til efterhaanden indtil man netop faaer Stødene til at ophore. Den bedste Betryggelse
er naturligviis, at man jevnlig -esoler enhver Deel, font er udsat for at gaae varm.
Z 8. Under Gangen maa Opmærksomheden stadig være henvendt paa Vandstands-
roret, Manometret og Vacumetret; de to sidstes Angivelser indfores til bestemte Tider i Maskin-
journalen. Antallet af Slag, som Maskinen under de forskjellige Omstændigheder bor gjore,
leerer man snart af Erfaring at kjende, og Optælling af Slagene afgiver derfor et godt
Controlmiddel med at Alt er t Orden. Har man Indicator ombord, saa bør Diagrammer
Tid efter anden tages; thi disse kunne oste lede til Opdagelse af Feil, som man ellers
ikke let bliver opmærksom paa. Diagrammerne Fig. 64, der tilhore Maskiner i fuld
Gang og med Alt i Orden, ere tidligere beskrevne; i Fig. 65 er det optrukne Diagram
taget i en Maskine med Lænkebevægelse for Süden og dennes Klods stillet ved Enden
af Buen, det prikkede derimod under forøvrigt samme Omstændigheder, men med Klodsen
stillet et Stykke indvaa Buen, altsaa formindsket Slideflag; det viser, at Expansionen
derved kommer til at begynde tidligere, som Hensigten er, men tillige at Damptrykket
allerede for Porteil lukkes aftager kjendeligt paa Grund af Aabningens Sneverhed, og
at Damp lukkes inde og frembringer Modtryk paa Vaeumsiden under vel en Trediedcel
af Slaget. I Fig. 66 er sammenftillet to Jndieatordiagrammer fra en hurtiggaaende
Skruemaskine, det optrukne ved fuld Hastighed, det prikkede ved sagte Gang med næsten
lukket Strubeventil; den betydelige Forskjel paa Vacum viser, at Dampen ikke slippes
hurtig nok front til Forsætteren (Vacumetrets Stand var lige i begge Tilfælde), altsaa
at Aflobsaabuingerne ere for smaae i Forhold til Hastigheden. I Fig. 68 ere de op-
trukne Linier Diagrammer, svarende til rigtig Stilling og Bevægelse as bliden; af de
prikkede Linier viser A Diagrammet' for den øvre, B for den nedre Ende af Cylinderen,
saaledes som de vilde fremkomme om Slidestangen var lidt for kort. Enhver lignende
Feil har en tilsvarende Indflydelse paa Diagrammet, og det er i Almindelighed let, af
dette at udlede hiin. Gren som C betegne ingen Feil hos Maskinen, men kun at
Zndicatorens Fjeder vibrerer lidt for den faaer sat sig i Ligevægt mod Damptrykket.
§ 9. Alle Lækkager fra et med Damp fyldt Rum udad give sig tilkjende ved
Udstrømning af Damp; de stoppes, eftersom Beliggenheden forer det med sig, ved.
Proppe, ved Omvikling med Kit og Seildug, ved Lodning med Tin, o. d. Læk hos
Fortætteren mærkes paa Vacumetret og ved en pibende Lyd > den opledes ved Hjælp as
Lyden eller ved at man syrer en Lysflamme rundt omkring; denne vil da suges indad
der hvor Lækken er; større Lækkager kunne naturligviis ogsaa mærkes paa Udstrømning
as Damp under Gjenneinblæsmngen. Tillader Utæthedens Beskaffenhed eller Beliggenhed
ikke Tætning med en Pind, Kit eller deslige, saa kan man dæmme Vand op omkring
ben) det strømmer meget langsommere ind end Luften og tjener ialtfald fom Jndsproit-
ningsvand. Læk ved Cylinderstemplet eller mellem Slidefjæseue og Slideplanet mærkes
paa, at det er vanskeligt at holde Vacum, naar Maskinen gaaer, og at Fortætteren bliver
hurtig varm, naar Maskinen er stoppet. Kan man hindre Opvarmningen ved at stille
Sliden paa halvt Slag, saa at den altsaa lutker begge Porte, saa er Lækken hos
Stemplet; hvis ikke, saa er den hos Sliden, eller begge Steder. Uklarhed hos Pum-
perne fremkommer som oftest ved Smuds, Træpinde og deslige i Sentilaalmiugerne,
ben mærkes paa at vedkommende Pumpe ikke eller kun ufuldstændigt gjer fit Arbeide;
hvilken Ventil det er, som er uklar, kan man i Almindelighed komme ester ved Hjælp