Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten

66 af de Slag, som især Metalventiler give, naar de arbeide. Ogsaa Vandets stedvise Strømmen gjennem Norene vleier man at kunne fole udenpaa disse. Knækkes nogenting i en Maskine, saa gjælder det at saae stoppet saa hurtigt som muligt, thi et qvart eller halvt Slag mere eller mindre kan have megen Indfly- delse paa Havariets Udstrækning. Udenfor Havaritilfælde bor naturligviis ikke en Ma- skine stoppes uden Tilladelse fra den, der commanderer Skibet. § 10. En af de hyppigst forekommende Ulemper under en Dampmastines Brug er Overkogning (priming), der beståaer i at Vandet bobler stærkt op, følger i større eller mindre Mængde Dampen ind i Maskinen, hvor det frembringer voldsomme Stod i Cylinder og Slide, eller vel endog blæses ud gjennem Sikkerhedsventilen og Spild- dampsrøret. Ureent Vand, pludselig Formindskelse af Trykket i Kjedlen, ujevn Fyring og for lidet Damprum ere de sædvanlige Aarsager til Overkogningen. Tilbøjelighed til Overkogning giver sig g jer ne tilkjende ved stærk Bevægelse af Vandet i Vandstands- rorene. Midler imod den er at presse koldt Vand ind med Haandpumpe eller Donkey, aabne Jldstedsdorene og paa Rorkjedler tillige Feierlugerne paa forreste Rogkasse; hjælper ikke dette, saa skydes Ilden sammen op imod Jidbryggen; derimod maa man ikke aabne Sikkerhedsventilen eller foretage nogen Forandring ved Maskinen, som hurtig formindsker Damptrykket i Kjedlen. Et Lag Talg, svømmende paa Vandets Overflade, hindrer noget Opboblingen; Kjedler, som ere tilboielige til Overkogning, bor derfor være forsynede med en Kran eller Ventil, hvorigjennem man med en Trykpumpe kan presse smeltet Talg ind under Gangen; man maa især med saadanne Kjedler vogte sig for at sætte Maskinen i Gang med fuld Kraft strax og saavidt muligt undgaae at lade Trykket i Kjedlen falde, medens Fyringen er i fuld Gang. Ved Overkogning, ved Læk i Kjedlen, stundom ved Uagtsomhed, kan det træffe, at en Deel af Jldfladen bliver blottet for Vand, og udsættes for at blive glødende. I meget urene Kjedler kan ogsaa Laget af Kjedlesteen være saa tykt, og Varmeledningen saa daarlig, at Jldstedspladerne blive glodende. Ilden maa da øjeblikkelig rages ud, men man maa ikke aabne Sikkerhedsventilen, og man lader Maskinen gaae sin Gang. At presse Vand ind, for igjen at saae det til at stige over den torkogte Deel af Ild- fladen, tor ikke ffee, undtagen naar man er vis paa, at den kun har været tor gaufle kort Tid; thi der er Grund til at antage, at derved kan bcvirkes en pludselig Damp- udvikling, stærk nok til at sprænge Kjedlen; i adskillige Tilfælde veed man nemlig,, at Torkogning har sundet Sted kort for en Explosion. Pludselig Afskalling af storre Par- tier as Kjedlesteen og Explosion af en Blanding af Steenkulgas og Luft i Roggangen ere ogsaa formodede Aarsager til Kjedlesprængninger, men, de Tilfælde fraregnede, hvor Sikkerhedsventilen har været forhindret i at virke, bar man kun sjelden kunnet udfinde Explosionens Äarsag med Sikkerhed. § 11. Til enhver Maskine horer en heel Deel Redskabs saasom Skuffer, Spid og Nagere til Fyring og Kullempning, Skruenøgler, Oljekander, Talgpander og Aser, Lamper, VcerkLoi til at udbedre mindre Beskadigelser, o. d. En Fortegnelse over alle disse Sager — for Krigsskibenes Vedkommende et Reglement — bor altid folge Maskinen. Fortegnelsen bor tillige angive Maskinens Hoveddimensioner, Vandstandens Sænkning ved Afblæsning, Antallet af Slag ved fuld Gang, og hvad Andet der ved Maskinen kan være at bemærke. Forbrugs-Artiklerne for en vis Tid ere indtagne i MastinreglemenLerne. Paa længere Togter fores i Almindelighed ogsaa endeel Reserve- stykker med.