Om Dampmaskiner og Dampskibe
for den tekniske Skole paa Horten
Forfatter: C. T. H. Geelmunden
År: 1858
Forlag: Forlagt af Jac. Dybwad
Sted: Christiania
Sider: 67
UDK: 621.12 Gee
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
§ 12. Skjsndt det ligger udenfor denne Bogs Plan at afhandle Manøvre og
Seillads med Dampskibe, skulle dog nogle almindelige Bemærkninger fremsættes. Med
stiv Kuling imod pleie Skruemafliner at kunne gaae deres sædvanlige Gang, uagtet
Skibets Hastighed betydeligt aftager, idet nemlig da Slippen voxer. Hjulmafliner ere
derimod ialmindelighed ikke under saadanne Omstændigheder istand til at forbruge al
den Damp Kjedlerne kunne frembringe, og man bor da moderere Fyringen. I svær
Soe ere Hjulene udsatte for snart at gribe for lidet, snart for meget i Vandet; man
-or da ikke uden Nødvendighed forsøge paa at benytte Maskinens fulde Krast, og stedse
være klar ved Strubeventilen til at skjære Dampen as, om Maskinen lober for fort.
Seil i Sidevind kan et Skrueskib benytte som et Seilskib; Hjulffibct derimod kan ikke
taale stor Krængning, og naar man ikke ved Lempning kan bringe det nogenlunde paa
ret Kjol, gjor man bedre i at mindske Seil. Skruemaffinerne taale i Almindelighed
ogsaa bedre end Hjulmaflinerne at gaae med større Hastighed end den sædvanlige, men
man maa i begge sorge for, ved at lukke Strubeventilen for en Deel eller ved at bruge
større Expansion naar man dertil har Indretning, at Damptrykket i Kjedlen ikke falder,
idetmindste aldrig under Atmosphærens.
Da Dampforbruget voxer som Hastigheden i Potensen 3Vs, men den i en vis
Tid tilbagelagte Bei kun som Hastigheden selv, saa kan man med en given Kulbehold-
ning tilbagelægge en meget længere Bei ved at bruge kun en Deel af Maflinens Kraft
______ t. Ex. det halve Antal Kjedler eller Ildsteder, eller endnu mindre. Men derved
maa erindres, at forceret Fyring spilder Brændsel, at man altsaa stedse maa have Ild-
steder nok i Brug til med moderat Fyring at give Damp nok for den Expansionsgrad
eller Aabning af Strubeventilen, som man lader Maflinen gaae med.
For Bugsering gjælder den sædvanlige Regel, at man maa gaae smaat til
Slæberen er stiv. Gjælder det imidlertid om at trække et Skib af Grund, og det er
Skrueskib, som bugserer, saa naaer man ikke Maalet paa ben Maade; sættes nemlig
Skruen igang med stiv eller nær stiv Slæber, saa rører den Vandet op og virker fim
lidet forover; man maa da tage noget Fart forst, og sorge for Slæber, stærk nok til
at taale Nykket. Hjuldampskibe tabe ogsaa en Deel af deres Krast, naar de sætte Ma-
flinen igang med stiv Slæber, men ikke i samme Grad som Skrueskibene.
Naar et Dampskib nærmer sig Ankerpladsen, bor derom gives Underretning til
Mastinfolkene, for at Jlbene kunne være nær udbrændte, naar ( nkeret salder; 15 til 20
Minutter forud vil for Ildsteder af sædvanlig Størrelse være tidsnok.
Forud for enhver Manøvre med Maskinen bor altid, ved Conrmandoord eller
Signal, varskoes „Klar i Maskinen." Tillade Omstændighederne det, saa bor der
altid commanderes „Sagte" noget forud for „Stop." Naar man er vis paa at der
ikke er mere Brug for Dampkrasten, varskoes „Vel i Maflinen"; indtil den Tid holdes
Maskinen klar til Manøvre.
Da man let ved Iagttagelse kan udfinde ben Slip, som Hjul eller Skrue arbeide
med, saa kan Optælling af Slagene tjene som Middel til at controllere Loggen; for-
ovrigt navigeres et Dampskib som et Seilskib, kun at man er opmærksom paa Local-
attractionen, t>er. bor være undersøgt baade med og uden Damp oppe.