Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Luftens Opvarmning ved Ledning. 95 forstyrret, de hoiere liggende, koldere og derfor tættere og tungere Luftlag synke ned, medens den varmere Luft stiger op, saa at Varmen ved denue Sammeublandiug af Luften gradeviis trænger igjeunem denne, nedenfra opad. Det kan imidlertid ikke gaae saaledes, som det gaaer i en Stue, der opvarmes ved kunstig Varme; i Stuen vil den varme Luft vel stige tilveirs, men her standses den af Loftet og vil først synke ned, naar den igjen afkøles. I den frie Atmo- sphære er der ikke noget Loft til at standse den opadstigende Lnft, et andet Forhold maa her gjøre sig gjaldende. Som allerede anført, aftager Luftens Tæthed meget stærkt med dens Høide over Jorden, og, idet den udvidede og opvar- mede Luft stiger op, vil den meget snart træde ind i en Luftmasse, der har samme Tæthed som den, og høiere kan den altsaa ikke stige; men dertil kommer endnn, at, naar Luft af en eller auden Varmegrad faaer Plads til at udvide sig, saaledes at den bliver lettere, mindre tæt, kommer til at indtage et større Num, da bliver dell ogsaa koldere; den tynde Luft binder Varmen stærkere eud den tætte, saa at deu ikke kan udøve saa stor en ydre Virkning. Vi kunne tællke os det at foregaae paa en saadcm Maade, at, naar et vist Rumfang, f. Ex. 100 Kubikfod, Luft indeholder eu Varmemængde, saa at Thermometeret overalt i dette Num viser f. Ex. 15°, og denne Luftmasse nu udvides saaledes, at det indtager det dobbelte Rum, at Barometeret synker til den halve Høide, da stal den i de 100 Kubikfod Luft indesluttede Varme ligeledes sprede sig over det dobbelte Rum, og Thermometeret maa falde meget betydeligt. Omskiftuingen af Luften, den hele Bevægelse og Vexel- virkniug kan saaledes kuu sinde Sted imellem de nærmest paa hinanden følgende Lag. Varmen gaaer knn langsomt nedenfra opad og taber sig under Luftens Udvidelse i de