Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Varmens Aftagen med Hviden. 97 tiderne her ere uden Virkning, bliver dette tillige Sueeregio- nens nederste Græudse. Dog er det ikke ved at stige op langs Fjeldenes Side, at mail faaer den rette Forestilling om Temperaturens Af- tagen, efterdi Luftens Berøring med selve Fjeldet og Bar- mens Ledning ikke kan være uden Indflydelse herpaa. Man maa stige lige tilvejrs igjenuem den frie Luft, fra deu aabue Mark opefter, og dette kan da kun udføres i en Ballon eller et Luftskib. De videnskabelige Lnstreiser til Under- søgelse af meteorologiske Forhold, af Luftens Temperatur, Fugtighedsgrad, Skherues Dannelse, Luftens Sammensæt- ning o. s. v. ere i de senere Aar blevne meget almindelige. Mange iliteressaute Opdagelser ere gjorte, adskillige ældre Hhpotheser kuldkastede og Videnstaben beriget med nye Er- faringer; men de have derved tillige fremkaldt en vis Mis- trostning, idet de have bragt Forsthrrelse ind i vore tidligere, som rigtig antagne Systemer, og de have viist, at vi endnu have en lang Kamp tilbage, Meget at lære, inden vi med Klarhed knnne overskue Virksomheden i den atmosphæriske Luft, Grundene til de deri forekommende Bevægelser og Om- skiftelser, Forandringerne i Vindens Retning og Kraft m. m. Vi skulle omtale nogle af disse Reiser længere nede og her kun anføre, at man tidligere stod i den Formening, at Luf- tens Temperatur aftog med en vis Regelmæssighed, naar man fra Jordens Flade steg opefter i Atmosphæren. Gah- Lussac, som i Aaret 1804 steg op med eil Ballon indtil en Høide af 21000 Fod, fandt Temperaturen at aftage fra 31° paa Marken til 9,5° under Frhsepunctet, altsaa i det Hele det betydelige Fald af 40,5° paa Thermometeret. Barral og Bixio, som den 27de Juli 1850 steg op til den samme Høide, forefaudt en Temperatur af 40° under Frhsepunctet. Medens der altsaa ved Opstigningen langs 7