Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

112 Fjeder-Klodeskyen. Fjeder-Lagskyen. 4. Fjeder-Klodeskyen har Fjederskyens Fiinhed og Klodeskyens afrundede Form; dog er den meget mindre end denne og udbreder sig sædvanlig i Rader og gittermæssigt. Disse Skyer ere af en saa tynd og luftig Masse, at Him- lens Blaae ikke sjelden skinner igjennem dem; de svæve over de hpieste Bjerge, antage ved Solens Dalen de skjonneste Farver og uddanne sig ofte af Fjeder- eller Haarfkyer; dog opstaae de ogsaa hyppig umiddelbart, naar en øvre, varmere Luftstrøm træffer paa en lavere, og en Deel af Dampene slaaer ned ved Berøringspuncterne. Undertiden gaae ogsaa Levninger af Tordenstyer, der lidt efter lidt svæve opefter, over i disse Formationer. De ere sædvanlig tørre Dages Ledsagere, især om Foraaret, og derfor ere de Forbud paa godt Veir, naar de, lyse og tynde, ved Solens Nedgang vise livlige røde og orangegule Farver. Man maa vel stjellie dem fra de smaa Klodeskyer, som, tættere og mørkere, vise sig som Forbud for Storm og Tordeuveir. 5. Fjeder-Lagskheu er kjeudelig ved lauge, jevue Lag paa den uuderste Flade; den viser sig mørkere farvet end Fjederskhen, men lettere og mindre udstrakt end de enkelte Lagskyer. Ofte staae flige Striber i nogeu Afstand fra hinanden, undertiden findes flere saadanue tilspidsede i begge Ender, ligesom Fiste, undertiden gjøre de hele Himlen ganske fnokket, idet de hvile over denne som Striber i et Stykke Træ eller under en Form som et flettet Net. I Zeuith viser denne Sky sig som en fnokket eller uldagtig Bedækning paa Himlen, igjennem hvilken Sol, Maane eller Stjerner skinne mat, og om disse danner den da Ringe, Bisole o. s. v. Skyerne opstaae ente« af Fjederflyernes Striber eller af Klodeflyerne, eller ogsaa dannes de paa en særegen Maade; naar der nemlig nedennnder en koldere Luftstrøm gaaer en varmere, med Dampe mættet Strøm, i