Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Lagskyen. 111 sammen i store Masser, saa kan man vente Regn, idet disse Skyer da gaae over til at blive Regnskyer. 3. Lagskyen bestaaer af meer eller mindre tætte, i Brede, Længde og Dybde betydelig udstrakte, blandt alle Skydannelser lavest svæveude Masser, som ofte kun lade sig skjelue fra Fjederskyen ved en større Tæthed og mørkere Farve. Ogsaa Taagerne, som vise sig om Sommer- og Høstaftener og om Vinteren ofte bliver staaende hele Dage^ regnes herhen. Staae flere Lag over hverandre, uden mær- kelige Mellemrum, saa kalder man den samlede Masse Vcegsky. I sit Omfang ligner den ofte en fjern Bjergaas og gaaer undertiden over i optaarnede Klodeskyer. Denne Sky, som aldrig hæver sig til nogen betydelig Hvide, opstaaer sædvanlig om Morgenen og om Aftenen, naar Dunsterne, der om Dagen have svævet omkring som Klodeskyer, dale og slaae ned i de fugtigere, lavere Luftlag,, eller den danner sig i selve de lavere Luftlag, naar de om Dagen opløste Bauddampe om Natten ikke længere kuilne holde sig i denile Tilstand. Derfor vise de sig ogsaa om Sommeren efter Tordeuregn, uaar Luften er stærkt afkølet. Vise disse Skyer sig i de lavere Egne som Taage, der lidt efter lidt slaaer ned, uden lagviis at stige iveiret, og danne de kun faa, skarpt begrændsede Klodeskyer, uuder en forøvrigt klar Himmel, saa er dette et Tegn paa godt^ stadigt Veir; hvorimod der, naar disse Skher stige op iveiret og, idet de forsvinde, danne mauge og svagt be- grcendsede Klodeskyer, kuu er lidet Haab om godt Veir. Mau vil navnlig kuune veute Regn, uaar Lageue gaae over i vidtudstrakte, sammenhæugeude Skyer, som foruedeu have eu jevu Grundflade, meu derimod ved tæt Byguiug og, luørk Farve mere ucerme sig Klodeskyer.