Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Passaterne. 119 Nord lukkede indiske Ocean og det med Der opfyldte chine- siske Hav afbrydes og forstyrres. De indesluttes i et Belte, der ligger imellem to Bredeparalleler paa henimod 30° nordlig og en ligesaa stor sydlig Brede, saa at de gaae noget udenfor Vendekredsene. (Det vedføjede Kaart over Atlanterhavet samt Stromkaartet, som findes i næste Aftilit, kunne tjene som Vejledning ved Betragtningen af Vindene). Nord for Mqvator er Passatvinden Nordost og blæser alt- saa skraat imod Mqvator i sydvestlig Retning; i den nord- lige Deel af dette Strøg er Binden noget mere nordlig, hellimod Wqvator noget mere østlig. Syd for Wqvator er Passatvinden Sydost og blæser altsaa her skraat imod Wqvator i nordvestlig Retmng; i den sydlige Deel af dette Strøg er Vinden noget mere sydlig, henimod ZEqvator noget mere østlig, saa at der finder en stærkt fremtrædende Symmetri Sted imellem de to Passater, Nordost- og Sydost- Passaten. Disse to stadige Vinde, der spille en saa over- ordentlig Rolle for Sejladsen over de store Have, blæse altsaa skraat imod hinanden fra begge Sider af Wqvator; de modes i Atlanterhavet ved den nordlige Deel af Syd- amerika og gaae i det store Ocean imod Nerne Nord og Nordvest for Nyholland. De støde imidlertid ikke lige op til hinanden, men adskilles langs Wqvator ved et Belte, som dog i Atlanterhavet ligger ttoget nordligere end denne Linie. Dette Strøg, der kaldes det stille (ogsaa det varme) Belte, har ikke altid samme Udstrækning; uaar det er Sommer paa Jordens nordlige Halvkugle, er det noget bredere, om Vinteren noget smallere og varierer imellem omtrent 130 og 50 Mile i Brede. I det Hele forandrer Beliggenheden af Passaternes Grændser sig noget med Aarstiderne, saaledes at de rykke imod Nord, naar Solen gaaer imod Nord — o: naar det er Sommer hos os —